MS og Den Grønne Studenterbevægelse er rykket tættere sammen

Med klimakampen som fælles dagsorden har Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og Den Grønne Studenterbevægelse (DGSB) opbygget en tæt og god relation. Siden sommer har den unge bevægelse boet til leje hos MS.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Når ansatte i NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke slukker computeren og lader regneark, politiske strategier og fundraising hvile til dagen efter, er der ofte helt anderledes liv i kludene i den gamle gymnastiksal, der støder op til MS’ lokaler. Her holder Den grønne Studenterbevægelse med sine unge aktivister til, og de lystrer ikke hverdagens trummerum og forkærlighed for skemalægning. Her hersker en anden døgnrytme: Hvis der skal males bannere eller laves aktivisme, så hvorfor ikke nu? 

“Vi har erfaring med, at det kan være svært at matche arbejdsformer, som andre har defineret for os. Eksempelvis arbejder vi meget om aftener og vi sætter en ære i, at der er kort fra ord til handling. Vi har tidligere stødt på unødvendig bureaukrati, som har gjort, at vi ikke har ønsket at sidde i samme møder som det etablerede civilsamfund,” forklarer aktivist Jeppe Svan Sørensen fra Den Grønne Studenterbevægelse (DGSB).

En del af MS’ mission

Når DGSB alligevel flyttede ind hos MS og nu arbejder tættere om klimakampen, så skyldes det hovedsageligt, at MS har det som en fast målsætning at række ud og støtte bevægelser. På listen er blandt andet også Fridays for Future og Extinction Rebellion, fortæller Oliver De Mylius, der er kampagneansvarlig for MS. Det er dog første gang, at man I MS deler tag med en bevægelse. 

“Den grønne Stundenterbevægelse kan rigtig meget selv og har ikke brug for vores meninger. Men vi kan tilbyde dem et sted at være og vi kan bakke dem op med de ressourcer, vi har in-house. Frugten af samarbejdet går begge veje. De er dygtige til at skabe et miljø herinde og er med til at gøre vores hus til et spændende sted at være, og så har vi jo klimadagsordenen som en fælles snitflade,” siger Oliver de Mylius.

Helt konkret har MS og DGSB afholdt fælles arrangement på kulturnatten, arrangeret workshop om mangfoldighed i klimabevægelsen og sammen ført kampagne for, at det seneste kommunalvalg skulle være grønt.

Kender grænserne

Opskriften på et succesfuldt samarbejde er ifølge Jeppe Svan Sørensen fra Den Grønne Studenterbevægelse, at MS ikke har overspillet sin rolle som “storebror” i samarbejdet. 

“Det er godt og vigtigt, at de har været forsigtige med ikke at trumfe noget igennem. For vi synes jo, at vi har lige så meget styr på, hvordan man organiserer sig, som de har,“ siger han og peger på nogle af forskellighederne. Eksempelvis er MS en organisation, der skal drifte en stor maskine med 80-90 ansatte. Til sammenligning udgøres studenterbevægelsen af op mod 100 aktivister, der favner bredt, får energi af spontane omstillinger og som ikke kender til faggrænser.

Samarbejdet har også sine tydelige afgrænsninger. Eksempelvis er det dræbende for bevægelsen og dens opbakning blandt unge, hvis den rykker for tæt på MS. 

“Vi taler meget om, at det er vigtigt, at vi er selvstændige og at MS ikke bliver dagsordensættende for, hvad vi laver. Vi er ikke en arbejdsgruppe under dem og mange af vores tilhængere tror ikke på NGOén som organisationsform i det hele tager. Det går vi meget op i ikke at blive, for så vil vi også miste opbakning,” uddyber Jeppe Svan Sørensen. 

MS forventer inspiration

Samarbejdet er endnu nyt og man er ved at lære hinanden bedre at kende. I første omgang glæder MS sig over det nye liv i gården og lokalerne. Og så forventer Oliver De Mylius at “de vilde unge” også inspirerer og får MS mere op på tæerne. 

“Man kan hurtigt blive indgroet i sine vaner og forfalden til at gøre tingene, som “vi plejer”. Den Grønne Studenterbevægelse kan forhåbentligt inspirere os til at rykke hurtigere. Sidegevinsten er også, at vi her på Fælledvej får flere aktiviteter, og sammen med de aktivister, der kæmper for klimaretfærdighed i MS, kan de være med til at sikre, at hele stedet summer mere af klimakamp. Det kan vi bruge til noget. For begge parter er sagen jo det højere formål.” 

Forrige artikel Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte Næste artikel Vil I være mere grønne? Lær af Klimabevægelsen Vil I være mere grønne? Lær af Klimabevægelsen
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.