I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

I 2019 overvejede byrådet i Albertslund at nedsætte et medborgerskabsråd med tilfældigt udvalgte borgere.

For selvom der er mange engagerede mennesker i Albertslund, så var det ofte de samme, der stillede op med råd og besyv, når kommunen kaldte. 

I forvaltningen fik man til opgave at undersøge, hvordan et medborgerskabsråd kunne se ud.

Opgaven var vanskelig for forvaltningen at løse, husker chefkonsulent Anne Mette Holme Bertelsen.

For hvordan kunne man vide, om tilfældigt udvalgte borgere faktisk ville påtage sig en rådspost? Og hvordan kunne man sikre et repræsentativt udsnit af befolkningen? 

Undervejs i researchen stødte forvaltningen på det udenlandske format Citizens’ Assembly.

“Det tiltalte os, at vi kunne nedsætte en borgersamling ved lodtrækning, der samtidig blev repræsentativ. Det gjorde modellen spændende, og vi endte med at foreslå vores politikere at lave en borgersamling i stedet for et medborgerskabsråd,” forklarer Anne Mette Holme Bertelsen, der er forvaltningens tovholder på projektet. 

Hvad skal spørgsmålet være?
I kommunalbestyrelsen drøftede man forskellige spørgsmål, der kunne være relevante at få borgernes svar på: Hvordan får vi flere unge i uddannelse? Hvordan forbedrer vi vores klimaindsats?

Til sidst faldt valget på byudvikling.

For Albertslund er en kommune, der har kvadratmeter til at vokse, og som gerne vil tiltrække 10.000 nye borgere de næste 10 år.

Fra rådhuset lyder kalkulen, at flere skatteborgere i kommunen gør Albertslund mere økonomisk bæredygtig og mindre afhængig af den statslige udligning mellem kommuner.

Øvelsen med befolkningstilvæksten er altså et mere autonomt og selvstændigt Albertslund. Men hvordan vokser man mest hensigtsmæssigt?

Her er det spørgsmål, byrådet endte med at formulere:

“Albertslund står foran en udvikling af byen som skaber mulighed for op mod 10.000 nye borgere over de næste 10 år. Vi ønsker borgersamlingens hjælp til at forestille os, hvordan et fremtidigt Albertslund skal se ud – hvad skal der til for at bevare og skabe nye stærke fællesskaber?”

Her kan du læse, hvordan byrådet forpligter sig til at behandle borgersamlingets svar:

“Kommunalbestyrelsen har givet Borgersamlingen mandat til at udarbejde en uvildig anbefaling på det spørgsmål, som Borgersamlingen skal arbejde med. Og Kommunalbestyrelsen har besluttet at støtte op omkring Borgersamlingens arbejde og udfald af anbefalinger – uanset andre politiske dagsordner og strategier. Kommunalbestyrelsen vil behandle anbefalingen i relevante fagudvalg og i Kommunalbestyrelsen og i den forbindelse redegøre for, hvordan anbefalingerne bliver fulgt – og eventuelt ikke fulgt.”

Hvem skal være med i borgersamlinget?
I maj måned 2020 modtog alle borgere i Albertslund, der er fyldt 16 år, en invitation til borgersamlingen.

I alt blev 22.345 invitationer sendt ud, og 547 borgere meldte tilbage at de var interesseret i at deltage.

Derefter trak Analyse & Tal lod om de 36 pladser, der er i borgersamlingen. Lodtrækningen var indrettet sådan, at alle tilmeldte havde lige stor sandsynlighed for at blive udtrukket.

Samtidig sikrede lodtrækningen en spredning i deltagerne, så borgersamlingens endelige sammensætning afspejlede Albertslunds befolkning.

Det vil sige, at de endelige deltagere i borgersamlingen er udvalgt efter kriterier som køn, uddannelsesniveau, boligform og alder.

Mød her to af borgersamlingets deltagere Miran og Line.

Da borgersamlingens 36 pladser var blevet fordelt, blev de udvalgte borgere kontaktet for at sætte dem yderligere ind i opgavens omfang.

For de skulle vide, at kommunen beder om en forpligtelse over en længere periode.

Her kan du læse We Do Democracy’s baggrundsnotat om frafald og valg af suppleanter til borgersamlingen.

“Det kræver en del at være med. De skal mødes seks gange over et lille halvt år og skal afsætte cirka fire timer per gang. Derfor var der behov for at lave en afklaring. Derefter sendte vi baggrundsmateriale ud, som er et frivilligt tilbud. For det er ikke alle, der lige ubesværet dykker ned i tekster og grafer, og det skal man heller ikke kunne for at være med i en borgersamling,” forklarer Anne Mette Holme Bertelsen.

Den berømte tragt
Albertslunds borgersamling skød arbejdet i gang 18. august og har nu mødtes to gange. På det sjette og sidste møde 2. december skal anbefalingerne til byrådet være bagt færdig og skrevet ned. 

“Det er en anderledes inddragelsesmetode end dem, vi ofte arbejder med. Her sætter borgerne deres egne erfaringer i spil, men bliver også klogere undervejs i dialogen med hinanden og de fageksperter, som borgersamlingen indhenter viden fra. Vi løfter horisonten og derfor forventer jeg også, at vi får en række stærke anbefalinger fra borgersamlingen, som vil være med til at forme Albertslund på den bedste måde i fremtiden,” siger Anne Mette Holme Bertelsen.

Det er demokratirådgiverne We Do Democracy, der som tredjepartssekretariat har nedsat et ekspertråd, der skal være med til at sikre et højt niveau i de oplæg og den viden, som borgersamlingen præsenteres for.

De første to møder i borgersamlingen har blandt andet handlet om tale om bo- og livsformer, samt hvordan man indretter en by.

Undervejs spørger We Do Democracy også borgersamlinget, hvad de savner input til.

Her kan du finde borgersamlingets ekspertgruppe. 

“Man kan se det som en tragt, vi maser dem igennem. De starter meget bredt, men undervejs får de mere viden og større forståelse for hinandens perspektiver, og med hvert møde snævrer de deres fokus mere ind,” uddyber Anne Mette Holme Bertelsen.

Her kan du følge den løbende udvikling i borgersamlingets arbejde.

Hvad kan kommunen lære?
Som kommune og ansat i forvaltningen handler øvelsen om at give slip på kontrollen og forpligte sig til at arbejde seriøst og grundigt med de input, der kommer fra borgersamlingen.

Chefkonsulent Anne Mette Holme Bertelsen fortæller, at både forvaltningen og byrådet i Albertslund summer af en form for “positiv spændthed” og et ønske om “at gribe og omsætte” resultatet fra borgersamlinget.

Men der vil måske også komme anbefalinger, der ligger uden for kommunens rækkevidde.

"Det kan være en opfordring til at ændre landsdækkende love eller anbefalinger, der retter sig ud mod borgerne i Albertslund. Under alle omstændigheder er jeg sikker på, at vi vil gøre vores bedste inden for de rammer, vi har,” siger Anne Mette Holme Bertelsen.

Hendes personlige håb er, at processen med borgersamlingen lærer kommunen, at det virkelig nytter at byde borgerne op til dans.

At det skaber mere værdi for kommunen og for borgerne selv:

“Jeg drømmer om, at vi fortsætter med at være modige i vores borgerinddragelse i Albertslund. Jeg vil også sige, at hele øvelsen er noget, vi vurderer som omkostningstungt. Vi kaster mange kræfter ind i det, og derfor skal det, der kommer ud, også skabe værdi.”

Noget værdi har borgersamlinget allerede skabt, fortæller Anne Mette Holme Bertelsen. I hvert fald blandt deltagerne i borgersamlingens, der ved sidste møde diskuterede tryghed. 

“Hvad er tryghed?, spørger vi dem. En borger svarer “Det er, når vi bliver budt ind til en borgersamling.” Der siger noget om, at borgerne værdsætter, at vi tager dette initiativ. At vi sammen kan udtænke løsninger, der er endnu bedre. Og det er da værdiskabelse.

Forrige artikel Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide Næste artikel Her er det dyrest at oprette en foreningskonto Her er det dyrest at oprette en foreningskonto
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.