Hjem til Alle: Impact-alliancer kan være løsningen på sociale problemer

BEST PRACTICE: Kan man fjerne sociale problemer ved at indgå i alliancer? Både canadiske Calgary Homeless Foundation og danske Hjem til Alle har haft succes med metoden. “Vi skal ikke lindre problemet, men løse det,” lyder budskabet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

At indgå i alliancer er en ny måde at løse komplekse sociale problemer på. I hvert fald hvis man spørger flere organisationer, der arbejder med hjemløshed.

Impact-alliancer er en metode, som er kendt fra USA og Canada, hvor blandt andet canadiske Calgary Homeless Foundation har haft stor succes med at nedbringe et massivt og stigende antal hjemløse. Også herhjemme er alliancer blevet brugt i arbejdet med hjemløshed.

“Alliancer er gode til at løse vanskelige problemstillinger. Aktører skal ikke arbejde isoleret, men i stedet gå sammen om at skabe forandring. Hverken kommuner, ngo’er, boligsektor eller vidensinstitutioner kan løse problemet alene. Det handler om at bringe parter sammen og arbejde mod det samme mål,” siger direktør i Hjem til Alle, Vibe Klarup, om deres arbejde med unge hjemløse i Danmark.

Et massivt problem
Ser man på tallene, vidner de om et stort behov for en løsning. Sidste år udkom VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd med en rapport over udvikling i hjemløshed. Den viser en stigning på otte procent i antallet af hjemløse borgere siden 2009 og en fordobling af unge hjemløse på otte år.

I 2008 steg hjemløseraten med 35 procent i den canadiske by Calgary, hvilket fik organisationen Calgary Homeless Foundation til at sætte ind og kræve forandring.

Da organisationen startede arbejdet med alliancen, var der 102 aktører, som hver især arbejdede med hjemløshed – problemet var bare, at ingen gjorde det på samme måde. Alle organisationer havde til formål at udrydde hjemløshed. Udfordringen var, hvordan det skulle gøres.

“Vi lavede en tiårsplan, som vi præsenterede for alle de herværende forskellige aktører. Vi blev ved med at invitere organisationer, selvom nogle var kritiske over for metoden i starten. Til sidst var vi så mange, der samarbejdede, at de udenforstående organisationer godt kunne se, at det vi gjorde, det rent faktisk gav mening,” fortæller formand og direktør i Calgary Homeless Foundation, Diana Krecsy.

Organisationen blev ‘moderorganisationen’ for hele netværket. Ved at samle data fra erfaringer fra de forskellige programmer kunne de se, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede. Dermed var al viden samlet på ét sted og administreret af én moderorganisation. Det var et af de afgørende elementer for succes.

“Vi arbejdede ud fra housing first-princippet, hvor det første skridt er at finde et permanent hjem til de hjemløse. Man behøver ikke at være enige om alt, men man skal i hvert fald ro i samme retning,” lyder det fra direktøren.

Skab succesen
På trods af de deprimerende tal er der optimisme at spore hos organisationerne. Det skyldes først og fremmest, at den nye metode har kastet gode resultater af sig.

I Danmark har Bikubenfonden stillet deres boligmasse til rådighed. Fonden administrerer en række kollegier, som traditionelt set kun er kommet studerende til gode.

“Hvorfor ikke åbne kollegierne for denne særlige målgruppe og se, om vi kan inkludere unge hjemløse. Ved at bo med studerende i et miljø med fællesskaber, udvikling og læring, kan de måske også selv blive studerende en dag. Det testes nu på kollegier rundt om i landet. Det er et af de tiltag, som alliancen har medført,” siger Vibe Klarup.

Også Calgary Homeless Foundation har haft succes med metoden. Efter ti år med alliance-arbejdet er resultaterne mærkbare. 10.000 mennesker har fået boliger, og hjemløseprocenten er faldet med 27 procent per indbygger i byen.



Drop enkeltprojekter

Herhjemme er der stort fokus på hjemløse, når vinteren og kulden sætter ind. Der oprettes nødherberger, suppekøkkener og andre akuttilbud til de hjemløse. Problemet er, at det ikke ændrer det fundamentale problem med hjemløshed, forklarer Vibe Klarup fra Hjem til Alle.

“Der findes mange fine projekter i dette land. De er oftest sponsoreret i en to-tre-årig periode. Selvom de skaber en forandring, så rykker de ikke dagsordenen. Et enkelt projekt kan ikke løse de problemstillinger, som vi arbejder med,” siger hun.

Arbejdet med alliancer virker, men det kræver ihærdighed at skabe en velfungerende alliance. Den erfaring har Diana Krescy fra Calgary Homeless Foundation også gjort sig.

“Vi kan se, det virker. Men det kræver hårdt arbejde og tålmodighed. Først tre år inde i programmet kunne vi se de første resultater. Men man skal huske, at det ikke handler om at få alle ombord på én gang, men i stedet gå efter nøgleaktørerne og derefter bygge det op,” siger hun.

“Man skal have tillid til de andre parter og være beredt på, at det tager lang tid at blive enige om at gøre tingene på en anden måde. Men hvis man kan det, så kan det resultere i store ændringer,” tilføjer Vibe Klarup.

Brug for strukturel forandring
For at komme i mål med impact-alliancer skal der ifølge Vibe Klarup ske en strukturforandring i ngo-sektoren herhjemme.

“Vi skal ikke lindre, men løse problemet. Det kræver, at man overvinder sin organisations-egoisme. Langt de fleste tænker på, hvordan de kan profilere deres organisation bedst, og hvordan de kan sørge for penge til organisationen. Men hele øvelsen handler om at spørge sig selv, hvordan vi i stedet sammen kan løse det overordnede mål,” siger hun og fortsætter:

“De seneste 20 år har vi arbejdet ud fra og opdraget hinanden til at tænke i projekter og projektmageri. Nu bliver vi nødt til at gennemføre strukturelle ændringer for at skabe en forandring,” siger hun.

Den opfattelse er Diana Krecsy fra Calgary Homeless Foundation enig i.

“Klienten skal være først. Det handler ikke om dit ego, det handler ikke om politik eller om din vision for din organisation. Det her handler om de hjemløse, og hvad de har brug for,” afslutter hun.






Forrige artikel Folkekirkens Nødhjælp om newsjacking: “Vi tjente en kvart million på curling-video” Folkekirkens Nødhjælp om newsjacking: “Vi tjente en kvart million på curling-video” Næste artikel Lær af Sind Ungdoms erfaringer med at blive en selvstændig forening Lær af Sind Ungdoms erfaringer med at blive en selvstændig forening
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.