Fra frivillig til professionel: Lær af Danmarks første foreningsudvikler

Med ønsket om at blive bedre til at favne unge og udnytte det fulde potentiale i Beder-Malling Idrætsforening (BMI), blev ildsjæl Christine Winding-Lauritzen ansat i en delt stilling mellem DGI Østjylland og BMI. Hun fortæller her om sit arbejde.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Idrætscentret Egelund er nærmest Christine Winding-Lauritzens andet hjem. Det var i foreningslivet, hun lærte at sende lette fjerbolde ned i baghånden på modstanderen og senere selv blev træner. Da hun som voksen senere flyttede til Malling, var det i idrætscentret, hun tog initiativ til Café Klubånd, der er drevet af frivillige kræfter (hende selv inklusiv).

I dag har hun som Danmarks første foreningsudvikler kontor i det fællesskab, der har fulgt og præget hende, siden hun var barn.  

“Jeg er egentlig statskundskaber, men samtidig er jeg opvokset i foreningslivet og jeg kender de dynamikker og den kultur, der rører sig. Det, at jeg bor lokalt, kombineret med at jeg er på fornavn med rigtig mange i foreningen, betyder, at jeg har et godt ståsted for at lave de forandringer, vi gerne ville,” fortæller Christine Winding-Lauritzen.  

Katalysator for nye ideer

Ideen med en foreningsudvikler udsprang som et ønske om at styrke fællesskabet på tværs af BMI's afdelinger, der blandt meget andet tæller en svømmehal, et fitnesscenter, udendørs fodboldbaner og indendørshaller. Hun, DGI Østjylland og bestyrelsen i foreningen kunne se, at der var et stort uudnyttet potentiale. Visionen var også, at BMI i endnu højere grad skulle være et sted, hvor flere børn og unge havde lyst til at være. 

Kigger man alene på paletten af aktiviteter i Beder-Malling Idrætsforening, har Christine Winding-Lauritzen sat et tydeligt aftryk. Ved siden af de klassiske sportsgrene som håndbold, fodbold og svømning, kan man finde mere utraditionelle aktiviteter på programmet. Brætspil, orienteringsløb, esport og disc golf er blot nogle af de tiltag,  Christine Winding-Lauritzen har været støttehjul på.  

“Jeg oplever, at jeg bliver en katalysator. Folk, der gerne vil sætte noget i gang, ved, at de skal henvende sig til mig, og at jeg hjælper til på sidelinjen. Når man på den måde har et kontaktpunkt, så bringer det et væld af spændende aktiviteter frem i lyset. Der er simpelthen kortere fra tanke til handling, når der er en person, der kan trække i trådene.” 

Samarbejde med skoler, erhvervsliv og andre lokale ildsjæle

BMI lavede i samarbejde med DGI en handleplan med konkrete mål, som man gerne ville nå. Ud over at sætte en masse nye aktiviteter på programmet, handler arbejdet også om at række ud til andre aktører i lokalområdet. Det betyder konkret, at Christine Winding-Lauritzen tropper op på områdets skoler for at drøfte SFO-samarbejde, holder hånd i hanke med frivillige og drikker kaffe med lokale virksomheder for at “tale ind i vores fælles interesse”:  

“De lokale virksomheder vil gerne bakke op. Det kan være med helt klassisk sponsorering, men de har også en masse know-how, kontakter og netværk, som kan gavne os i foreningen. Så vi er begyndt at kigge mere bredt på den del. Virksomhederne og vi har en fælles interesse i at gøre Malling til et attraktivt sted at være.”

Men BMI er ikke kun kommet tættere på ressourcer i erhvervslivet. Nu samarbejder foreningen også med andre civilsamfundsaktører som Lions Club, spejdere og Natteravnene. Igen er omdrejningspunktet for samarbejdet det, man har som fælles mål: Et stærkt lokalsamfund. 

At engagere unge er en drivende faktor 

Spørger man Christine Winding-Lauritzen, hvad hun er mest stolt af at have opnået siden 2019, har hun ikke brug for betænkningstid. Da hun blev ansat, lavede BMI et borgermøde om den gode ungdomskultur og hvordan foreningen kunne få unge i spil. Ikke blot som medlemmer i foreningen, men som en gruppe, der har en stemme, og som er med til at udvikle foreningen. 

“Vi arbejder rigtig meget med, at de unge har et talerør. At de tør byde ind og føler sig som en del af foreningen. Det klassiske foreningsliv med bestyrelser, generalforsamlinger osv. kan godt være en udfordring for unge at tage del i. Derfor har vi eksempelvis lavet et trænerfælleskab på tværs af idrætterne, hvor vi er i tæt dialog med de unge frivillige,” siger Christine Winding-Lauritzen og drager paralleller til sin egen ungdom i foreningslivet: 

“Jeg har selv fået rigtig meget ud af at være frivillig. Det har givet mig et godt ståsted for at tage ansvar og de erfaringer bærer man videre i sit arbejdsliv. Hvis vi kan sikre unge trygge rammer at udfolde sig i, så er det en fantastisk gave at give videre. Og hvis de unge tilmed kan få en stemme og være med til at udvikle foreningen, så synes jeg, at vi opnår noget rigtig stort.” 

 

Forrige artikel Overblik: Sådan støtter kommuner aftenskoler og folkeoplysende foreninger Overblik: Sådan støtter kommuner aftenskoler og folkeoplysende foreninger Næste artikel Du kan se din lokale stemmeseddel på Altinget Du kan se din lokale stemmeseddel på Altinget
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.