Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

Af Mette Dahlgaard 

Der er mange måder at påvirke magthavere som politikere, embedsmænd eller virksomhedsejere på. At starte en løsrevet underskriftindsamling på facebook eller at sætte et møde op med en folketingspolitiker på Christiansborg sikrer ikke nødvendigvis de varige forandringer, man som NGO gerne vil bane vejen for. 

Derfor kan det være gavnligt for aktører i civilsamfundet at arbejde strategisk med fortalervirksomhed, siger Morten Ronnenberg Møller, der er partner i og stifter af Strategihouse.dk, og som hjælper NGO’er med at udvikle strategier, der baner vejen for politisk forandring. 

Som altid er grundig forberedelse en forudsætning for succes, pointerer Morten Ronnenberg Møller, som her trin for trin giver indblik i, hvordan man bedst arbejder med fortalervirksomhed. 

TRIN 1: Hvad er det for en forandring, I gerne vil skabe? 
Som altid er den indledende research vigtig. Hvad er problemet, dets omfang og dets konsekvenser? Lad os sige, at du som NGO gerne vil ændre på eksempelvis lovgivningen om dødsstraf i Tanzania. Det betyder, at der er en række udfordringer, der skal undersøges: Hvilke kulturelle barrierer er du oppe imod? Hvilke lovgivningsmæssige strukturer skal du påvirke? Hvilke institutioner og aktører har den egentlige indflydelse på det, du gerne vil ændre? 

Grundig research og pålidelige fakta er din bedste ven, når medierne skal beskrive din sag. Dertil er den præcise analyse med fremstilling af problemet og dets løsninger afgørende for, om du kan trænge igennem over for beslutningstagere, påpeger Morten Ronnenberg Møller, der er partner og stifter af Strategihouse.dk. 

“Det er i researchfasen, du definerer det budskab, som du senere bærer med til beslutningstagere. Researchfasen vil også ofte spore dig ind på løsningsforslag, som beslutningstagere altid gerne vil have input til,” siger han.

Lær af andre. Her kan du læse mere om Dansk Flygtningehjælps arbejde med advocacy.

TRIN 2: Forandringsteori 
Nu skal din organisation lave en forandringsteori. Det er ikke en nagelfast teori, man kan slå op i en lærebog, men noget, I selv formulerer. Det er vigtigt, at alle nøglepersoner i din organisation er med ved bordet, når I formulerer jeres forandringsteori. For det er noget, I skal ende med at tage på jer, og det kan man bedst, hvis man selv har været med i processen, siger Morten Ronnenberg Møller.

“En forandringsteori kan sammenlignes med en opskrift, som du skridt for skridt følger for at lave en bestemt ret. Eller en række trædesten, der leder dig hen til dit endelige mål,” forklarer Morten Ronnenberg Møller.

Når man laver en forandringsteori, starter man ved målet. Derefter arbejder man sig baglæns for at kortlægge alle de led, der skal være på plads, så det endelige mål kan nås. Lad os igen tage udgangspunkt i eksemplet om dødsstraf i Tanzania. Det viser sig måske, at parlamentet er splittet i spørgsmålet om ophævelse af dødsstraf. Dertil kommer måske, at navnlig politiet er imod, men store dele af fængselsvæsenets ledelse er faktisk for. Dommerstanden er måske ikke afklaret endnu. 

Du skal finde ud af, hvem du skal påvirke først og hvorfor? Og bagefter, hvordan opnår du så, at de skifter holdning? Det er sjældent samme argument og aktivitet, der skal til alle interessenter. En forandringsteori hjælper til at målrette og beslutte rækkefølgen af din indsats. 

Her finder du gode tips til lokal advocacy.

Det er især vigtigt, hvis du som organisation sjældent har uendelige ressourcer, men til gengæld ofte er oppe imod stærke strukturer, institutioner og personligheder.

En forandringsteori bygger groft sagt på en længere kæde af antagelser, og det er ikke sikkert, at virkeligheden præcis arter sig, som I forudsagde. For måske skiftede en nøgleperson i en af jeres alliancepartnere job, måske passer jeres projekt alligevel ikke til en bestemt type fondsansøgning, eller måske fik den politiske ordfører, som I havde en god relation til, et nyt ordførerskab. 

“Det er en proces, hvor I ofte må tilbage og justere på jeres antagelser og dermed vejen til målet. Det er vigtigt at gøre sig umage. For en forandringsteori hjælper jer til at fokusere, så I ikke spilder tid og kræfter på ting, der ikke er nødvendige. Når forandringsteorien er på plads, bliver den fundament og kompas for forandringen. Hvem er det, der skal påvirkes direkte og indirekte for, at I kan nå jeres mål?,” forklarer Morten Ronnenberg Møller. 

Du kan læse meget mere om forandringsteori her og her.

TRIN 3: Power mapping – hvem kan hjælpe jer, og hvem vil (måske) bremse jer? 
Hvem er med, og hvem vil bekæmpe jer? Dette trin handler om at få et overblik, så man kan kortlægge interessenter og deres indflydelse. Det er vigtigt at vide, når I skal opbygge alliancer eller forsøge at neutralisere modstandere. 

Power mapping handler groft skitseret om at svare på følgende spørgsmål: 

• Hvem er de relevante aktører for ens arbejde?
• Hvad optager dem, altså hvad er deres interesser og behov?
• Hvilke underliggende dagsordener er der, som kan yde indflydelse på jeres mål?
• Hvor stor eller lille indflydelse har de på den situation, du ønsker at forandre?

Det kan være relevant at identificere, hvilke krav eller forhindringer der skal ryddes af vejen, før en aktør kan støtte jeres forslag, uddyber Morten Ronnenberg Møller. Advocacy er typisk fuld af konflikt, for du forsøger at ændre noget, andre ikke er enige i. Men det er ikke altid, du behøver at overbevise andre til at mene det samme som din organisation. Nogle gange er det nok, at de ikke er direkte imod dig.

Power mapping er også en mulighed for at afmontere en modstand og sørge for, at din kampagne- og forandringsstrategi tager højde for ikke at pirre kritiske interessenter. 

Tematisk Forum under Cisu har udarbejdet et nyttigt hæfte på engelsk. Find det her.

“Hvis du kender barriererne, har du større sandsynlighed for at arbejde dig udenom en modstand og også italesætte dit eget projekt mest hensigtsmæssigt. Hvis du eksempelvis arbejder på at forbyde rygning i det offentlige rum, skal du meget firkantet sagt lede efter alliancepartnere som patientforeninger, der har samme interesse, og arbejde strategisk på ikke at få tobaksindustrien imod dig,” forklarer Morten Ronnenberg Møller. 

Vil du læse mere? ISVA har lavet denne guide til store og små NGO’er.

TRIN 4: Kampagnen
Når I kender interessenterne og har fundet ud af, hvem der er de mest indflydelsesrige, kan arbejdet med at tilrettelægge en egentlig kampagne begynde. Der er et utal af måder, det kan gribes an på.  

Aktivisme som underskriftindsamlinger, mobilisering på sociale medier og andre informationskampagner er evergreens i mange NGO’ers værktøjskasse. Det kan tjene det formål at gøre den brede befolkning opmærksomme på et problem og dermed (måske) skabe et pres for forandring. Det andet lag er den strukturelle og politiske bearbejdning, hvor blandt andet medier og mobiliseringen af offentlighed kan have indflydelse. Men jeres kampagnes succes afhænger lige så meget af – eller måske endda mere af – om I formår at påvirke politiske beslutninger bag facaden og opbygge tillid hos dem, I gerne vil påvirke. 

“Der er ikke nogen færdig opskrift på, hvordan du tilrettelægger din kampagne. For det handler også om målgruppe, og hvilke ressourcer – altså tid, penge og kræfter – du og dine alliancepartnere har til rådighed. Men det er en god idé at overveje, hvordan og hvor højt man vil råbe i den offentlige mikrofon, og hvor meget man kan opnå ved diplomati.” 

Er din organisation klar til fortalervirksomhed? Civilsamfund i Udvikling (Cisu) har lavet et spørgeskema, som du finder link til her. 

Og her kan du læse meget mere om fortalervirksomhed: 

https://www.cisu.dk/v%C3%A6rkt%C3%B8j-metoder/fortalervirksomhed

https://www.cisu.dk/v%C3%A6rkt%C3%B8j-metoder/fortalervirksomhed/m%C3%A5ling-af-fortalervirksomhed

http://imcc.dk/core/wp-content/uploads/2018/04/Guide-til-Politisk-Advocacy_IMCC_2018_1.pdf

https://www.icvanetwork.org/resources/ngo-fora-advocacy-guide