Eksperter om betalte frivillige: "Går man ned ad den vej, er det svært at komme tilbage." "Man skal ikke være så bange for hybride konstruktioner"

Der findes ingen statslig Børnetelefon eller kommunalt drevet Livslinie, hvor børn eller selvmordstruede kan ringe for gratis og uvildig vejledning.

”Det kan man også sige er for sløvt og kritisabelt at man ikke har etableret det – men det er noget af det, civilsamfundet kan – de er innovative og ser behov som det offentlige ikke gør. Og hvis vi skulle vente på det offentlige, ville der aldrig ske noget,” lyder det fra Mads Roke Clausen, tidligere formand for Frivilligrådet, direktør for Mødrehjælpen, ph.d. og nuværende direktør i Landsorganisationen for Sociale Tilbud, LOS.

Måske findes det også i teorien, det kommer vi tilbage til senere.

{{toplink}}

Men det særlige ved netop Børnetelefonen og Livslinjen i denne henseende er – ud over deres unikke tjenester, at de begge løser deres opgaver med en kombination af frivillig og betalt arbejdskraft – altså samme opgave, med og uden betaling. Årsagen er vanskeligheder ved at rekruttere om natten. Begge får desuden offentlig støtte til at tilbyde deres unikke service.

En betalt reserve kan være back-up for frivillige

Man behøver ikke lytte særlig godt efter for at finde ud af, at Mads Roke Clausen ikke har tænkt sig at harcelere over det faktum, at det offentlige ikke har oprettet en pendant til to unikke, civilt drevne ydelser (og de mange andre af slagsen, som findes) Ej heller over, at staten yder tilskud til at netop de to nævnte indsatser kan supplere i udgangspunktet frivilligt drevne ydelser med betalte frivillige.

Næ, hvis der er noget, han vil gøre sig til talsmand for, er det netop at lægge skrækken for de med hans eget udtryk mere hybride organisationer på hylden.

”Jeg tror vi har behov for nogle mere hybride organisationer – der er noget, det giver mening at få frivillige til, men der er også noget, hvor man ikke kan få dem til at komme. Det synes jeg er en vigtig erkendelse – og ansvarligheden er først og fremmest over for de børn, der for eksempel ringer ind til Børnetelefonen,” siger han.

Mads Roke Clausen nævner selv madudbringning til ældre, hjemmeboende borgere som et velfærdsområde, der i princippet godt kunne varetages delvist af frivillige. Det er han for eksempel stødt på, mens han skrev dele af sin ph.d. i UK. Og som foregår på den måde i en række andre lande. 

”Når jeg fremfører det, så får jeg ofte det svar, at så vil der være nogle dage, hvor borgerne ikke får mad. Men der kunne man sagtens operere med en fleksibel reserve, som er lønnet, og som kan træde til, når de frivillige ikke er der. Jeg ser et potentiale i hybride organisationer. De er besværlige at være i, for der er forskellige rationaler og forskellige værdier, og det er nemmere som leder at lede noget, der er ens. Men jeg tror det er det, fremtiden byder på, hvis man skal løse de her opgaver,” siger han.

Kommuner har rådgivningspligt, men uvildigheden har trange kår 

Man siger jo, at det har en særlig kvalitet og en særlig betydning, at meget af det arbejde, som udføres i civilsamfundet netop udføres af en frivillig. Mener du ikke, den værdi er særlig og dermed vigtig at værne om?

”Det særlige er, at man ikke er en myndighed, mere end at man er frivillig. En lønnet socialrådgiver i Mødrehjælpen har netop det særkende at hun ikke er fra det offentlige, og hun skal ikke sælge dig noget, så der er heller ikke en markedsrelation.”

Og nu tilbage til den offentligt drevne rådgivningsservice. For Mads Roke Clausen påpeger som en understregning af sin pointe, at kommunerne jævnfør serviceloven har pligt til at yde uvildig rådgivning til borgere, anonymt og gratis. Det kan dog være uklart hvilken form, denne rådgivning har i en række kommuner. Og endnu vigtigere:

”Du kan ikke være sikker på, din familierådgiver om mandagen, som kan træffe afgørelser i din sag, ikke sidder og tager rådgivningstelefonen om søndagen. Så det har en værdi, at de civile organisationer hverken er myndighed eller marked. Det vigtige er selvfølgelig at organisationerne har procedurer for, hvornår de så eventuelt skal inddrage myndigheder,” forklarer han.

Betaling er et ekstra benspænd og en svær praksis at stoppe

For Marie Baad Holdt, partner og konsulent i virksomheden Ingerfair, som er specialiseret i frivilligt arbejde, er det heller ikke uhørt at ty til betaling eller andre former for godtgørelse. Det sker, som det formentlig vil være mange bekendt, i vid udstrækning i idrætsforeninger. 

”Men hvis man går ned ad den vej, er det meget svært at komme tilbage. Lige meget om man giver penge eller biografbilletter, er det svært at tage væk igen. Helt overordnet vil jeg sige, at det er fint, så længe man kan finde penge til det. Omvendt kan vi se, at det netop er svært for mange organisationer at tjene penge, og man giver jo sig selv endnu et benspænd, hvis man sætter den ordning i værk,” siger hun.

Marie Baad Holdt er til gengæld nysgerrig efter at vide, hvad de konkrete organisationer her har forsøgt sig med for at rekruttere, og som har gjort, at de er endt med en betalingsløsning.

”Jeg forestiller mig selvfølgelig, at de har gjort alt hvad de kan, men generelt er der ikke noget, der tyder på, at man ikke kan få frivillige til at tage vagter på skæve tidspunkter,” siger hun og tilføjer, at det er en meget naturlig udvikling i organisationernes tilbud:

”Siden servicens oprettelse har behovet ændret sig, fordi børn har fået deres egne telefoner og dermed mulighed for at kunne ligge med mobilen om natten under dynen og ringe eller sms’e med nogen om deres problemer”

Ikke et problem for kvaliteten

Hun er dog ikke bekymret for, om organisationerne kan komme i en situation, hvor de kan risikere at udkonkurrere sig selv med betalingsopgaver over for ubetalt frivillighed.

”Jeg tænker, at Børnetelefonen med deres stærke brand sagtens kan rekruttere alligevel. Og jeg tror heller ikke, at det går ud over kvaliteten af selve ydelsen. Langt hen ad vejen kommer man med det samme mindset og den samme motivation, hvad enten man er betalt eller ej, for selv betalte nattevagter er jo krævende,” anfører hun.

Marie Baad Holdt understreger, at det til gengæld er ekstremt vigtigt med gennemsigtighed, når man indfører betaling for at undgå misforståelser og en følelse af uberettiget forskelsbehandling blandt de frivillige.

gsb@altinget.dk