Ny undersøgelse om jobsøgning i frivilligsektoren – her er fem interessante nedslag

På en og samme tid gjorde krigen i Ukraine og den affødte krise 2022 til et positivt rekordår, og et år hvor også det frivillige arbejde også kom til at lide under den globale energikrise og inflation.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Sidste år sendte mellem 13.000 -14.000 personer i alt 19.432 ansøgninger til et frivilligt job på frivilligjob.dk. Men er det egentlig bemærkelsesværdigt, og hvad er – ud over antallet – værd at notere sig om bevægelser og tendenser på det frivillige jobmarked?

Frivilligjob.dk er Danmarks største samlested for frivillige arbejdstagere og -givere og undersøger årligt det frivillige landskab i Danmark gennem en række spørgsmål til brugerne. Her er et udpluk af interessante tendenser fra frivilligåret 2022.

 

Rekordår med modsatrettede tendenser 

Det kan lyde paradoksalt, men på den ene side var 2022 et år, hvor antal af opslag og ansøgninger satte nye rekorder og samtidig et år, hvor næsten 10 procent af organisationerne oplevede færre ansøgninger som en direkte konsekvens af inflation.

Besvarelserne fra brugerne taler deres eget sprog om krisen. En nævner for eksempel, at vedkommende ikke længere har råd til at transportere sig i egen bil eller med offentlig transport til et frivilligt job langt fra sin bopæl. Og en selvstændig erhvervsdrivende måtte skrue ned for det frivillige fordi vedkommende måtte lægge flere kræfter i at generere indtægt i sin egen virksomhed.

Samtidig melder sociale organisationer om at være blevet løbet over ende af interesserede frivillige. Og hele 22 procent af de organisationer, som har svaret på undersøgelsen, har søsat ekstraordinære aktiviteter i anledning af krigen i Ukraine.

Projektleder på frivilligjob.dk, Mathilde Schaumburg-Müller, forklarer de modsatrettede tendenser med at der synes at være en tendens til, at kriser på den ene side får folk til at rykke sammen og ville hjælpe til i kredse, som også er bredere end familien.

”Og så kan der også være et element af, at når det bliver tydeligt, at nogen har det endnu værre end man selv har det, får det endnu flere til at ville gøre noget – også dem, som ellers selv havde det lidt svært. Overordnet er der måske tale om et lille frafald men en samlet set endnu større øget tilslutning. Det kan også være folk bare justerer deres måde at være frivillige på, så det passer bedre til deres aktuelle situation med krise og inflation,” forslår hun med understregning af, at hendes bud alene er baseret på undersøgelsens besvarelser, direkte henvendelser til portalen fra brugere og hendes egen vurdering af de input. 

Opslag fra offentlige institutioner fylder cirka 10 procent og ligger ret konstant

Et fænomen, som mange civilsamfundsorganisationer skæver til med ikke udelt begejstring, er når det offentlige – kommuner for eksempel, søger at hverve deres ’egne’ frivillige, altså ikke i regi af en organisation men direkte til institutionen. Det betragtes af flere som en ikke altid velkommen form for konkurrence til den civilt drevne frivillighed.

Nøgternt set ligger antallet annoncer om frivillige til offentlige institutioner på et ret konstant niveau og udgør cirka 10 procent af annoncerne på frivilligjob.dk

”De fleste kommer fra plejecentre, fra regioner, psykiatrien og omhandler frivillige til sociale aktiviteter. Men det er et udviklingsområde, vi selv ser et potentiale i. Vi prøver at være opmærksomme på, at vi ikke laver ting, der er i fjollet konkurrence med hinanden – og så ser jeg en stigende andel af organisationer, der selv samarbejder med myndigheder. Men ligesom på det betalte job- og rekrutteringsmarked er der selvfølgelig konkurrence, og det er ok,” fortæller Mathilde Schaumburg-Müller og tilføjer:

”De fleste plejecentre vil hellere samarbejde med nogen end at drive noget selv. De er ikke interesserede i at træde på nogens tæer. Et af de sjove eksempler, jeg så, på et sjovt opslag fra en offentlig institution var et plejehjem, der søgte en bartender til nytårsaften.”

{{toplink}}

Flere og flere ældre ansøgere

Den største enkelte aldersgruppe på frivilligjob.dk var de 61-70-årige, som tegner sig for hele 18 procent af ansøgningerne. De er dog skarpt forfulgt af de 18-24-årige med 17 procent.

Men de seneste år er det de ældre aldersgrupper, der er i størst stigning.

Mathilde Schaumburg-Müllers bud på forklaringer på det mønster handler dels om demografi – det faktum at der i befolkninger bliver flere og flere ældre, fordi vi lever længere og på grund af årgangenes forskellige størrelser.

”Derudover kan det være et udtryk for, at ældre i dag heller ikke er sky for digitale værktøjer, og mange ældre har trænet i generationer på digitale platforme. Vores platform er jo af den mere solide type, måske mere som en slags Facebook i forhold til generationer, og unge i dag søger måske mere frivilligt arbejde andre steder. Vores opslag ligner i stigende grad ’rigtige’ jobopslag, og det er mange måske trygge ved, fordi det ligner det, de kender fra deres arbejdsliv,” siger hun.

Mathilde Schaumburg-Müller understøtter den tese med den generelle udvikling i henvendelser til support:

”Tidligere gav vi support til de ældre damer fra genbrugsen, der var helt fremmede for teknologi, og nu får vi flere henvendelser fra nogen, der bare har glemt deres password. For få år siden måtte jeg spørge ofte: Ved du hvad et pop-up-vindue er?’ Det gør jeg ikke så meget mere. Danmark er bare meget digitaliseret inden for alle aldersgrupper,” siger hun.

Stor og stigende repræsentation af mennesker med handicap

Hele 17,3 % af ansøgerne i undersøgelsen har svaret ’ja’ til at de leve med udfordringer såsom bevægelseshandicap, psykiske lidelser som depression eller intellektuelle udfordringer som udviklings-forstyrrelse sygdom.

Det er højt i forhold til de forskellige estimater af, hvor stor andel af befolkningen, som lever med forskellige typer begrænsninger. Opgørelser svinger fra 10 procent (Dansk Handicapforbund) til 21 procent (VIVE)

Mathilde Schaumburg-Müller tror, at en digital platform kan være et trygt sted for netop den målgruppe at søge et frivilligt job, og brugerne opfordres desuden til at gøre særligt opmærksom på, at/hvis deres opslag er egnet til den målgruppe.

Desuden henviser mange lokale frivilligcentre til portalen, og de er i kontakt med et stort antal udsatte og psykisk sårbare for hvem direkte kontakt kan virke overvældende, fortæller hun.

{{toplink}}

Unge foreninger står for det største frafald og socialområdet er fortsat størst

I den del af undersøgelsen, som fokuserer på organisationerne, ses en halvering af andelen af foreningerne med mindre end fem år på bagen – andelen er gået fra 13 til 7 procent.

Foreninger, som har eksisteret mellem fem og 10 år ligger stabilt på 11 procent, mens foreninger, der har eksisteret i over 10 år, er steget til 79 med stigning på 5 procentpoint i forhold til året før.

Til gengæld viste 2022 en stort set ligelig fordeling mellem landsorganisationer, lokalafdelinger og uafhængige/lokale initiativer: alle tre grupper ligger ca. på 30 procent, og de offentlige institutioner udgør som tidligere omtalt de sidste 10 procent.

Socialområdet tegner sig fortsat som den del af organisationerne, der bruger frivilligjob.dk mest. Men derudover er der også brugere fra nichesportsklubber samt interesse fra nye, kreative fællesskaber med fokus på klima og genbrug samt borgerinitiativer med fokus på rettigheder.

Forrige artikel Regeringen fremlægger bud på ny finanslov torsdag Regeringen fremlægger bud på ny finanslov torsdag Næste artikel Folketingets håndbog er udkommet i en ny digital udgave Folketingets håndbog er udkommet i en ny digital udgave
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.