Andelsformand i skarp kritik af Carlsbergfondet og Nybolig

ANDELSBOLIG: Andelsboligforeningernes landsformand beskylder Carlsbergfondet og Nybolig Erhverv for bevidst at gå efter at sælge udlejningsejendomme uden om beboerne. Fuldt lovlig metode, lyder svaret.

Når en udlejningsejendom skifter ejer, skal lejeren tilbydes at overtage ejendommen. Det er et krav i lejeloven.

Men det skete ikke, da Carlsbergfondet for nylig solgte boligejendomme for 1,1 milliarder kroner i København. Boligerne blev nemlig solgt samlet i seks forskellige selskaber. Det møder nu kritik fra landsformand for Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Hans Erik Lund, der i en leder langer ud efter både Carlsbergfondet og Nybolig Erhverv.

”Jeg synes derfor, det er beskæmmende at kunne konstatere flere og flere handler, hvor man bevidst prøver at undgå at tilbyde beboerne at købe ejendommen på andelsbasis,” skriver Hans Erik Lund.

Login