V-politiker overtager regionsformandsposten for Bent Hansen
Stephanie Lose, den eneste venstrepolitiker blandt de fem regionsformænd, er officielt valgt som formand for Danske Regioner. Hun overtager for sundhedsveteranen Bent Hansen, der har haft posten siden 2007.
Torsdag 22. marts 2018 blev Danske Regioners bestyrelse for perioden 2018 til 2022 valgt på den konstituerende generalforsamling, skriver Danske Regioner.
Her mødtes 400 regionsrådspolitikere fra hele landet i Aarhus til generalforsamling, hvor de valgte den nye bestyrelse.
Det betyder, at det nu er officielt, at venstre-kvinden Stephanie Lose bliver ny formand for Danske Regioner. Ud af de fem regionsformænd er hun den eneste venstrepolitiker, hvor de øvrige er socialdemokratiske.
Lose overtager således magten over sundhedsvæsnet fra den socialdemokratiske Bent Hansen, der frivilligt fratræder formandsposten, som han har besiddet siden 2007.
Stephanie Lose har været formand for Region Syddanmark siden 2015, hvor Carl Holst forlod jobbet til fordel for Folketinget og en ministerpost.
Stephanie Lose blev indstillet af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, og hun fik både konkurrence fra Sophie Hæstorp Andersen (S), der er formand for Region Hovedstaden, og fra Ulla Astmann (S), der er formand for Region Nordjylland.
Traditionen tro er det den største blok, der udpeger formanden, mens næstformanden bestemmes af den mindste. I denne omgang fik Radikale Venstre det afgørende mandat, idet både rød blok og blå blå blok havde otte mandater i Danske Regioners bestyrelse. Og Radikale besluttede således at pege på venstrepolitikeren som Bent Hansens efterfølger.
Ellers var der ikke nogen overraskelser til torsdagens møde, hvor første næstformand blev Ulla Astman (S), og anden næstformand blev Henrik Thorup (DF).
De nye udvalgsformænd
Derudover blev formænd for udvalgene også fordelt.
Her blev forhenværende borgmester i Ikast-Brande Kommune Carsten Kissmeyer (V) valgt som formand for udvalget for regional udvikling og EU.
Lone Langballe (DF), Midtjylland, bliver formand for udvalget for sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde.
Karin Friis Bach (R), Hovedstaden, bliver formand for sundhedsudvalget.
Sophie Hæstorp Andersen (S), Hovedstaden, bliver formand for psykiatri- og socialudvalget.
Anders Kühnau (S), Midtjylland, bliver formand for løn- og praksisudvalget.
Og Heino Knudsen (S), Sjælland, blev udpeget som formand for udvalget for miljø og ressourcer.
Her er alle medlemmer af Danske Regioners bestyrelse:
Socialdemokratiet
Medlem:Ulla Astman, Nordjylland
Stedfortræder: Mogens Nørgaard, Nordjylland
Medlem: Sophie Hæstorp Andersen, Hovedstaden
Stedfortræder: Lars Gaardhøj, Hovedstaden
Stedfortræder: Leila Lindén, Hovedstaden
Medlem: Anders Kühnau, Midtjylland
Stedfortræder: Henrik Gottlieb Hansen, Midtjylland
Medlem: Heino Knudsen, Sjælland
Stedfortræder: Jan Hendeliowitz, Sjælland
Medlem: Poul-Erik Svendsen, Syddanmark
Stedfortræder: Karsten Uno Petersen, Syddanmark
Medlem: Lars Gaardhøj, Hovedstaden
Stedfortræder: Leila Lindén, Hovedstaden
Stedfortræder: Flemming Pless, Hovedstaden
Radikale Venstre
Medlem: Karin Friis Bach, Hovedstaden
Stedfortræder: Hanne Roed, Midtjylland
Stedfortræder: Gitte Lopdrup, Nordjylland
Konservative Folkeparti
Medlem: Per Larsen, Nordjylland
Stedfortræder: Pia Buus Pindstrup, Nordjylland
Socialistisk Folkeparti
Medlem: Villy Søvndal, Syddanmark
Stedfortræder: Jens Mandrup, Hovedstaden
Dansk Folkeparti
Medlem: Henrik Thorup, Hovedstaden
Stedfortræder: Peter Jacobsen, Sjælland
Medlem: Lone Langballe, Midtjylland
Stedfortræder: Steen Thomsen, Midtjylland
Venstre
Medlem: Stephanie Lose, Syddanmark
Suppleant: Bo Libergren, Syddanmark
Medlem: Martin Geertsen, Hovedstaden
Suppleant: Anne Ehrenreich, Hovedstaden
Medlem: Carsten Kissmeyer, Midtjylland
Suppleant: Dorte West, Midtjylland
Medlem: Jacob Jensen, Sjælland
Suppleant: Kirsten Devantier, Sjælland
Medlem: Lone Sondrup, Nordjylland
Suppleant: Otto Kjær Larsen, Nordjylland
Enhedslisten
Medlem: Tormod Olsen, Hovedstaden
Suppleant: Annie Hagel, Hovedstaden
Suppleant: Else Kayser, Midtjylland