V beskylder Liberal Alliance for landbrugs-bluff

LANDBRUG: Det er bluff og skuespil, når Liberal Alliance i annoncer og på protestmøder taler landbrugets sag, for på Christiansborg gør LA ingenting. Sådan lyder det nu fra Venstre. Anders Samuelsen afviser kritikken.

"Det er bluff og rent skuespil. Liberal Alliance rejser rundt i landet og siger, at de vil gøre en masse godt for landbrugserhvervet, men de svigter, når det gælder, for de udnytter ikke deres muligheder på Christiansborg. Det er ord uden handling," siger Erling Bonnesen.

I annoncer i blandt andet Landbrugsavisen opfordrer Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, til, at Folketinget sætter diskussionen om landbrugets fremtid på dagsordenen. Han påpeger, at kravene til landbruget truer med at lukke erhvervet:

"Jeg finder det dybt bekymrende, at vi midt i en allerede særdeles alvorlig krise nu også står med en reel risiko for at sætte en kvart million arbejdspladser og 20 % af landets eksportindtægter over styr - uden at det i øvrigt er et emne, der lader til at have nogen bevågenhed på Christiansborg," hedder det i annoncen.

Login