Thulesen har regeringen i sin hule hånd

ANALYSE: En skatteaftale mellem regeringen og DF har rigtig gode odds, men Thulesen kan direkte sammenkæde råderummet til en skattelettelse med begrænsning af tilstrømningen til Danmark.

Lektien er blevet lært.
Man behøver ikke holde Dansk Folkeparti velunderrettet om regeringens planer, og man kan sagtens feje en række af støttepartiets mærkesager af bordet. Det har bare sin pris. I hvert fald hvis man er en borgerlig regering, der er totalt afhængig af DF’s stemmer.

Efter et år med en kaskade af ydmygelser arbejder statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nu målrettet på at forbedre det vitale forhold til DF. Et forhold, der har været ramponeret helt siden de mislykkede regeringsforhandlinger mellem DF og Venstre efter valget i 2015.

Ultimativt håber regeringen at bryde den kvælende alliance mellem DF og S. Det er at sætte barren meget højt, for både DF og S har fordel af et fortsat samarbejde. Men det vil ikke forhindre DF i at lave en snæver aftale med regeringen – som man gjorde med pensionsaftalen før sommerferien.

Login