Strammere regler for sociale ydelser

Statsministeren lagde på pressemødet tirsdag op til strammere regler for modtagelse af sociale ydelser. En strammere sociallovgivning skal forhindre, at andre EU borgere efter Østudvidlesen kan misbruge det danske system.

"Der bliver fri adgang til arbejdsmarkedet for dem, der kan og vil arbejde, men ikke fri adgang til sociale ydelser. Som en form for sikkerhedsforanstaltning forestiller regeringen sig at gennemføre princippet om den frie adgang til det danske arbejdsmarked på en sådan måde, at arbejdstagerne fra de nye medlemslande ikke får fri adgang til at modtage sociale ydelser."

"Ikke fordi vi tror, at der er et stort problem, men fordi vi ikke ønsker at løbe selv en lille risiko," siger Anders Fogh Rasmussen.

»De ordninger, vi vil iværksætte fra dansk side, er fuldt ud medholdelige med EU-retten,« siger han og afviser dermed, at nye danske regler vil diskriminere borgerne fra de nye EU-lande.

Login