S fokuserer på indvandring

Socialdemokraterne gør i dag op med udlændingedebatten i partiet. Der skal fokus på de fremmede der allerede er i landet og ikke gives frit løb for ny indvandring.

»Det er nødvendigt at begrænse indvandringen, så vi kan fokusere på integrationen af dem, vi allerede deler Danmark med. Der skal være balance mellem retten til familiesammenføring og det danske samfunds chance for at håndtere integrationen.«

Formuleringen skærer én gang for alle igennem den antals-diskussion, der har splittet partiet i udlændingespørgsmålet siden valgnederlaget i november 2001, og som resulterede i, at Ritt Bjerregaard i protest forlod sin post som udlændingeordfører.

»Jeg forstår godt de forældre, der i dag kan overveje at sætte deres børn i privatskole i stedet for. Tosprogede børn, der ikke kan ordentlig dansk, trækker jo masser af ressourcer ud af lærerne, og de danske børn lærer for lidt. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt,« siger Anne-Marie Meldgaard.

Login