S-finanslovsforslag for unge og ældre

Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft og den finanspolitiske ordfører Nicolai Wammen fremlagde i dag et finanslovsforslag med vægt på uddannelse, forskning, børn og ældre.

I alt drejer det sig om nye forslag og nej til regeringens forslag til besparelser for 14½ mia. kr, en jobplan og en skattereform. Udspillet tager desuden hul på, hvordan det ambitiøse udspil skal finansieres.

Mogens Lykketoft, formand for Socialdemokraterne, åbnede for pressemødet med en kort præsentation af de centrale emner i dette års oplæg:

"Vi vil investere i fremtiden. Vi er ikke dybt pessimistiske, men vi mener, at der er meget at tage fat på. Kompetencer skal opkvalificeres gennem uddannelse både for unge, men også for de såkaldte ældre. Der skal satses voldsomt på vidensamfundet. Og frem for alt skal der gøres noget ved den truende arbejdsløshed - nu".

Login