Regeringen slår ned på Christiania

Regeringen sætter nu hårdt ind overfor den åbenlyse hashhandel på Christiania. Regeringens plan er at foretage flere flere razziaer end i dag, flere politiaktioner, hvor hele fristadsområdet bliver endevendt, og endelig skal politiets søgelys rettes mod de mange ulovlige hashkøbere.

Det fremgik, da forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) og justitsminister Lene Espersen (K) i dag præsenterede en redegørelse om den hidtidige fristad Christianias fremtid. Planerne omfatter bl.a., at de 25-30 hashboder i Pusherstreet skal væk.

»Det hele bliver fjernet«, siger justitsminister Lene Espersen ved præsentationen af redegørelsen for en ny hård indsate overfor fristaden. Hun kalder den åbenlyse hashhandel som "beskæmmende".

SFs Christiania-ordfører Villy Søvndal betegner regeringens redegørelse om Christiania som »helt unødigt konfrontatorisk« i en situation, hvor Christiania har været villig til at samarbejde.

Login