Planlovsrevolutionen i Tivoli

FEATURE: Det Konservative Folkepartis kamp for at genintroducere partiet i danskernes bevidsthed blev for alvor skudt i gang med weekendens landsråd. Det bliver en hård kamp, som kræver både antiautoritære jyder, nationalromantiske københavnere og en revitaliseret Mutter Skrap.

Nogle gange skal der ikke så meget til at skabe begejstring i dansk politik.

Lene Espersen blev således mødt med piften, da hun lørdag formiddag gik på talerstolen på Det Konservative Folkepartis landsråd i Tivoli Congress Center.

Endnu før hun havde åbnet munden for at tale dunder mod regeringens folkeskolereform, formulerede mandlige røster fra salen gensynsglæden ved at pifte lummert efter den tidligere formand. Årsagen til begejstringen skulle findes i Espersens tøjvalg: En gul fodboldtrøje fra Dragør Boldklub, som hun havde lånt af sin 12-årige søn.

Login