Per Stig besøger Joschka Fischer

Udenrigsminister Per Stig Møller har taget initiativ til at »genskabe« et godt forhold til Tyskland. Statsministeren forsikrede ellers på et tidligere pressemøde, at forholdet til Tyskland var upåklageligt.

Anders Fogh Rasmussen (V) har ellers forsikret om, at alt er godt mellem Danmark og Tyskland. »Vi anser sagen for ude af verden,« har statsministeren sagt. Det anser Per Stig Møller den ikke for. »Der er god grund til at få snakket sammen,« siger udenrigsministeren.

Medlem af udenrigspolitisk nævn, socialdemokraten Jeppe Kofod, tror en hel del mere på udenrigsministeren end statsministeren: »Jeg tror, Per Stig Møller har ret. Statsministeren har foretaget nogle voldsomme fejlvurderinger,« siger Kofod.

Socialdemokraten er ikke i tvivl om, at andre end han fortsat undrer sig over Anders Foghs påstande om, at sagen ikke har skadet landets omdømme.

Login