Nervekrig om finansloven
ANALYSE: Forhandlingerne om en ny finanslov mellem Enhedslisten og regeringen går uventet trægt, men meget skal gå galt, hvis parterne ikke ender med at nå hinanden. Kommunerne vil blive holdt i et fast greb, hvis de får nye velfærdspenge.
Enhedslistens hovedkrav centrerer sig om "en genopretning af den borgernære velfærd", fordi kommunerne de senere år har skåret markant i normeringen på centrale velfærdsområder som daginstitutioner, skoler og hjemmehjælp.
Ifølge EL's finanslovsoplæg er der forsvundet godt 16.000 stillinger i det offentlige siden 2011, og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og hendes folk kræver nu, at halvdelen genoprettes. Men en pæn del af disse midler skal øremærkes, så de ikke bare forsvinder i kommunekassen eller går til kommunale prestigeprojekter.
Såvel Enhedslisten som regeringspartierne har nemlig bitre erfaringer på det område. Da man for to år siden gav kommunerne ekstra 500 millioner til ansættelse af 1500 ekstra pædagoger "dematerialiserede" de mange millioner sig på underfundig vis. Kun på en mindre del blev anvendt til ansættelse af ekstra pædagoger.