Løkke-riddernes parti

ANALYSE: Kaskaden af borgerlige partiskift har kampen om den politiske midte og udlændingepolitik som fællesnævnere, men afhopningerne handler mindst lige så meget om skuffede ambitioner. Imens tæller Lars Løkke på knapper.

”På udlændingeområdet har Radikale placeret sig i sit eget verdenshjørne… og sendt sig ud i ligegyldighedens ingenmandsland.”

Sådan lød en central del af Jens Rohdes lange afskedssalut til Radikale Venstre, og på Christiansborg vil mange dele den analyse. Men det er temmelig overraskende, at det netop er Rohde, der kommer med den. Ligesom mange andre politiske afskedssalutter virker Rohdes argumentation en smule påklistret.

Selv på yderfløjen
Siden Jens Rohde forlod Venstre til fordel for Radikale har han ligget på Radikales Venstres yderfløj i udlændingepolitikken. Nogenlunde på linje med Zenia Stampe (R), der har fremhævet støtten fra Rohde.

For godt et år siden gik Rohde i flæsket på den anden radikale afhopper, Ida Auken. Årsag: Ida Auken havde kaldt en fundamentalistisk muslimsk mand for en ”idiot”, fordi han nægtede at give hånd til kvinder. Men det viste bare, hvor ”privilegieblind” Ida Auken var, mente Rohde.

Login