Løkke på skattejagt

ANALYSE: Et offentligt udgiftsstop skal frigøre penge til at lette skatterne markant, lyder Løkkes vision. Udfordringen bliver at få DF og vælgerne med på idéen. Det sidste kan blive svært, når det bliver helt konkret, hvor pengene skal hentes, og hvem de skal gives til.

De klare liberale toner fra V-formand Lars Løkke Rasmussen vakte begejstring hos baglandet i Herning Kongrescenter, da partiet i weekenden afholdt sit årlige landsmøde.

Hos fodfolket i Venstre er man godt tilpas med den nye kurs i den økonomiske politik. Hidtil har Venstre ligesom regeringen fastholdt, at de offentlige udgifter skulle have lov at vokse med 0,8 procent om året frem mod 2020.

Opgør med Fogh-æraen
Nu kan flertallet af Venstre-folkene endelig sige højt, hvad de mener om skattepolitikken. Efter et længere tilløb med Lars Løkke som formand ses weekendens kursændring som det endelige opgør med Fogh-æraens midtersøgende økonomiske politik.

Login