Fra fredsbevægelse til jagerfly

ANALYSE: De pacifistiske strømninger er næsten forsvundet fra partier som Enhedslisten, SF og Radikale. R og SF er sluppet godt fra en markant ændring af forsvarspolitikken, og EL's indledningsvise støtte til Libyen-aktionen var ikke en smutter.

"Danmark skal afrustes."

Så enkelt lød valgsloganet ved det første folketingsvalg, SF stillede op til i 1960. Dengang havde det været helt surrealistisk at forestille sig, at der senere ville komme en SF-formand, der ivrede for militær indgriben og kritiserede den borgerlige statsminister for at være for at være for bovlam. Men det var præcis, hvad Villy Søvndal gjorde i forhold til Libyen, og alligevel har de interne protester været uendelig få.

SF blev denne gang hjulpet af, at Enhedslisten - i forlængelse af en upåagtet vedtagelse fra 2008 - startede med at stemme for aktionen mod Gaddafi. Dermed havde enhver potentiel kritiker i SF automatisk placeret sig selv på den anden side af Enhedslisten. Selvom EL ikke længere støtter aktionen, har deres oprindelige tilsagn lige nu gjort Søvndal immun over for intern kritik.

Login