Fogh giver Fergo fred

Statsminister Anders Fogh Rasmussen forsvarer kirkeminister Tove Fergo, der af Socialdemokraterne trues med et mistillidsvotum. Fergo beskyldes for kreativ bogføring i ministeriet.

Både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Dansk Folkepartis kirkeordfører, Jesper Langballe, afviser blankt trusler fra Socialdemokraterne, der overvejer et mistillidsvotum mod Fergo.

»Det anser jeg for at være aldeles useriøst. Som jeg kan se det, er de problemer, som er konstateret i Kirkeministeriet, opstået under tidligere kirkeministre og dermed før, den nuværende kirkeminister overtog embedet,« siger Anders Fogh Rasmussen.

Kritikken af forholdene i Kirkeministeriet skyldes en rapport fra Rigsrevisionen, der forleden fastslog, at ministeriet bedrev kreativ bogføring, da udgifter på 30 mio. kroner blev indskrevet i regnskabet for 2002, selv om pengene reelt blev brugt i 2001.

Login