Første halvlegs vindere og tabere

ANALYSE: SF gik ind i valgkampen med en alt for defensiv strategi, mens Radikale profiterer af, at S-SF er bundet af taktiske hensyn. Løkke har været bemærkelses-værdig usynlig på den landspolitiske arena. Efterlønnen ventes for alvor at holde sit indtog i valgkampens anden halvleg.

Holder SF hjem, og lykkes det igen at skabe tvivl om oppositionens udlændingepolitik?

Det er to af de helt afgørende spørgsmål i valgkampens anden halvleg. For ganske vist er rød blok stadig foran i samtlige meningsmålinger, men der har vist sig svagheder i den røde lejr, som måske kan udnyttes af de borgerlige i valgkampens slutfase.

Det var ventet, at SF - med en formand, der elsker at føre valgkamp og et stærkt rådgiverhold - ville boltre sig efter den valgudskrivelse, partiet har sukket efter det sidste halvandet år. Men valgkampens første fase har ikke ligefrem været en succesoplevelse for partiet.

Login