Fejllæsninger af udlændingedagsordenen

ANALYSE: VKO mistede teten i udlændingepolitikken, fordi de sidste års initiativer ikke blev set som svar på vælgernes problemer. Til gengæld er den nye regerings udlændingeretorik så domineret af Radikales holdninger, at den risikerer at skræmme blå socialdemokrater væk.

Det hører til sjældenhederne, at en kronik begået af tre af Thorning-regeringens ministre fører til rene jubelscener i Dansk Folkeparti. Men det var ikke desto mindre, hvad der skete søndag den 15. januar, hvor justitsminister Morten Bødskov (S), skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i Berlingske offentliggjorde en fælles kronik om værdikampen.

Det er ikke svært at få øje på årsagen til, at DF-leder Pia Kjærsgaard den søndag dansede en mindre krigsdans af glæde. For kronikken har en fundamentalt anderledes retorik end den, S og SF har anvendt i hele sidste valgperiode.

Det var en kronik, der kunne være skrevet for 15 år siden i den gamle SR-regerings tid. Den mislykkede integration beskrives som et resultat af en "ekskluderende" politik fra Venstre og Dansk Folkeparti, mens der ikke er antydning af kritik af fundamentalisme, indvandrerbander og manglende integrationsvillighed i indvandrerkredse. Man har med omhu undgået at nævne Konservative i kronikken.

Login