Etisk kamp på venstrefløjen

Der er en reaktionær strømning på dele af venstrefløjen, som problematiserer kvinders ligestilling. Det mener SFeren Kamal Qureshi. Lene Garsdal afviser partifællens kritik.

»Der er en reaktionær strømning på dele af venstrefløjen, som problematiserer kvinders ligestilling. Som problematiserer kvinders ret til at bestemme over deres reproduktion,« siger Kamal Qureshi.

SF har foreslået at nedsætte abortalderen fra 18 til 15 år, men to SFere og måske Enhedslisten vil stemme nej. Folketinget skal også snart diskutere muligheden for at alle gravide tilbydes en screening for f.eks. Downs Syndrom. Et forslag fra Etisk Råd, der vil gøre det sværere at få abort, hvis kunstig befrugtning resulterer i flere fostre, er også til diskussion.

Kamal Qureshi mener, at venstrefløjen i alle tre spørgsmål ubetinget skal støtte kvindens ret til selv at bestemme. Han ser i de tre forslag en moderne udgave af 1970ernes ligestillingskamp.

Login