Espersen vildleder Folketinget

Justitsminister Lene Espersen anklages af oppositionspartier for at give vildledende oplysninger i sagen om Dan Lynge. Ministeren indrømmer, at svaret ikke var udtømmende.

Justitsminister Lene Espersen fastholdt i går sit svar fra sidste sommer, hvor hun henviser til oplysninger fra PET om, at der ikke var kontakt med Dan Lynge i forbindelse med rockerkriminalitet.

»Jeg synes på ingen som helst måde, man kan kalde det vildledning. Man kan sige, at svaret ikke var udtømmende. Men det skyldes, at PET's arbejde er af en sådan art, at det nogen gange ikke er muligt at komme med et udtømmende svar,« sagde Lene Espersen til Ritzau.

»Jeg kunne jo bare have ladet være med at svare på spørgsmålet, men jeg tror, at retsudvalget må forstå, at jeg ikke i forhold til PET's arbejde, når Folketinget spørger, prisgiver alle informationer, der er om PET. Det er der, vi skal finde en balance,« siger justitsministeren. »Vi har oplevet igen og igen, at Lene Espersen giver forkerte eller vildende oplysninger, senest i hærchef-sagen. Derfor må vi have en principiel debat om, hvordan Folketinget lever op til sin rolle for at kontrollere regeringen,« siger Søren Søndergaard.

Login