EL: Der er en politisk afgrund mellem regeringen og os

INTERVIEW: Sammenbruddet i finanslovsforhandlingerne skyldes både manglende tillid og en alt for lille politisk fællesmængde, mener Enhedslistens pressechef Pelle Dragsted. Han beskylder S-ledelsen for at være "bogholdere", der har ført en mere højreorienteret politik, end selv Løkke havde vovet.

Enhedslisten er kommet i solid modvind efter, at et rødt finanslovsforlig røg på gulvet. Med en sjælden professionel indsats har Socialdemokraterne taget flest stik hjem i det efterfølgende "blame-game".

Det kan give et taktisk tilbageslag for Enhedslisten, men strategisk vil partiet fortsætte den transformation, der på få år har ændret det fra et "minoritetsparti" i fare for at ryge baglæns ud af Folketinget, til et bredere funderet parti, der også kan appellere til traditionelle socialdemokratiske vælgere.

Altinget.dk har bedt Enhedslistens pressechef og politiske rådgiver Pelle Dragsted kommentere kritikken af partiet og give nogle bud på de senere års udvikling. På Christiansborg regnes Dragsted som en EL's vigtigste strateger.

Login