Chirac: Fogh er et fjols

Officielt har EU´s ledere ikke haft et problem med udsendelsen "Fogh bag Facaden", men på et mini topmøde mellem Tyskland, Frankrig, Belgien og Luxembourg udtalte Chirac, at Fogh er et "fjols".

Bag EU-facaden er virkeligheden - den uofficielle virkelighed - en anden. Samme Joschka Fischers diplomater har uden for citat haft travlt med at aflevere det budskab, at TV-udsendelsen var en skandale og et alvorligt brud med den fortrolighed, der normalt omgærder EU-topmøder.

TV-journalist Guldbrandsen var ikke til stede med sit kamera ved minitopmødet forleden i Bruxelles mellem Tyskland, Frankrig, Belgien og Luxembourg. Men her sad fire EU-ledere og spiste frokost med nogle enkelte rådgivere, og så kom der en anden version frem end den officielle. Både Frankrigs præsident, Jacques Chirac, og den tyske kansler, Gerhard Schröder, kritiserede ifølge en velorienteret kilde Fogh Rasmussen for at være gået for langt.

At oplysningen bliver lækket, er i sig selv et tegn på, at nogle af mødedeltagerne føler et behov for at komme af med deres budskab. Således kan det komme frem, at Chirac mener, at Fogh er et »fjols« - samtidig med at Elysée-palæet i Paris officielt tager afstand fra udtalelsen.

Login