Borgerlige vil have billigere sodavand

NYHED: DF vil forlange sodavandsafgiften afskaffet. Trods tidligere afvisning ser regeringspartierne nu positivt på forslaget.

Hvad der efter regeringens opfattelse ikke er muligt for skat på arbejde, ser nu ud til at kunne lade sig gøre for afgiften på sodavand: Både skatteminister Kristian Jensen (V) og skatteordførerne fra Venstre og de Konservative lover at se "konstruktivt" på et krav fra Dansk Folkeparti om sænkelse eller en fuldstændig afskaffelse af sodavandsafgiften.

Skatteordfører Mikkel Dencker (DF) lovede i en pressemeddelelse mandag, at Dansk Folkeparti vil stille kravet i de finanslovsforhandlinger, der begynder inden længe. Formålet med nedsættelsen er at komme såvel den lovlige grænsehandel og den ulovlige import af sodavand til livs:

"Vi ønsker at få en dialog i gang med skatteministeren om det formålstjenlige i, at danskerne handler for 13 milliarder kroner om året i grænsehandel og samtidig har hele brancher, der er så inficeret med snyd, at lovlydige handlende må dreje nøglen om," siger Mikkel Dencker.

Login