SF presset af Thornings nedtur

ANALYSE: Den alvorlige virkning af Thornings skattesag skærper kravene til SF, der skal fastholde frafaldne S-vælgere på venstre side af midten. Derfor er vreden over sidste weekends interne kritik af SF-ledelsen større end normalt.

SF skal være et meget troværdigt alternativ til Socialdemokraterne, så vælgerne ikke forsvinder hen over midten.

Det er det taktiske mål for SF'erne, der i disse uger er sindssygt bekymrede for, at Helle Thorning-Schmidts (S) private skatteforhold koster den valgsejr, der møjsommeligt er bygget op til. Men øvelsen er mere end svær, og den kræver som minimum, at SF undgår interne hundeslagsmål og eksotiske politiske udmeldinger.

Selvom SF's folketingsgruppe muntrede sig med psykologiske øvelser som "type-indikator-bestemmelse" på partiets sommergruppemøde onsdag og torsdag, skete det på en alvorlig baggrund. Samme dag folketingsgruppen mødtes, kom en meningsmåling, der for første gang i lang tid gav flertal til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Login