S og R strides om statsrevisorpost

NYHED: Socialdemokraternes gruppeformand Carsten Hansen skal være ny statsrevisor på bekostning af den radikale Manu Sareen. R er stærkt utilfreds med, at de ikke længere har en statsrevisor, mens S nu har to.

"Ud fra en demokratisk synsvinkel er det vigtigt, at statsrevisorerne afspejler Folketinget så bredt som muligt. Derfor er vi selvfølgelig både ærgerlige og kede af, at vi ikke længere bliver repræsenteret." 

Næstformand i den radikale folketingsgruppe Morten Østergaard er skuffet over Socialdemokraterne, som har valgt at tage to af de seks statsrevisorposter, mens Radikale står tilbage med en lang næse. For mens både gruppeformand Carsten Hansen og den tidligere partiformand Mogens Lykketoft kommer med i det nye statsrevisorat, ryger den radikale Manu Sareen til gengæld helt ud. 

"Vi anerkender, at Socialdemokraterne er i deres ret til at tage statsrevisorposten fra os. Men når man ser på forholdet mellem S og R, så mærker vi os da, at Socialdemokraterne ikke har lyst til at udvise den konduite over for os længere," siger Morten Østergaard. 

Login