SF's lokalformænd er ikke repræsentative

NYHED: Kun 23 procent af lokalforeningsformændene har meldt sig ind i SF, efter partiet begyndte at ændre kurs. Blandt SF-medlemmerne som helhed er tallet 67 procent.

Sådan lyder en klassisk skabelon for journalistiske artikler, uanset om det gælder baglandet hos Konservative eller hos Enhedslisten. Men i forhold til SF - der har landsmøde i den kommende weekend - vil en rundrigning til lokalformændene vise meget lidt om, hvor stærkt ledelsen står i baglandet. For de lokale formænd er i langt højere grad repræsentanter for "det gamle SF", end hvad der er typisk for medlemsskaren generelt.

Nye data, som Altinget | Christiansborg har fået adgang til, viser således, at under en fjerdedel af SF's lokalformænd har meldt sig ind, efter Villy Søvndal satte en ny kurs for SF.

Skillelinje i 2006
Villy Søvndal blev valgt som ny SF-formand i april 2005, og partiet begyndte gradvist at ændre politik i starten af 2006. Her kom den nye formand med sine første angreb på "muslimske mørkemænd", mens SFU på sit landsmøde i foråret 2006 vedtog en skarp resolution mod "venstrefløjens lalletolerance i udlændingepolitikken". En udvikling, der siden er blevet skærpet, blandt andet med Søvndals angreb på Hizb-ut-Tahrir.

Login