Samuelsen er finanslovens joker

ANALYSE: Mens DF og Per Ørum er sikre deltagere i et finanslovsforlig, er Liberal Alliances rolle langtfra afklaret. DF kan igen forventes at få værdipolitiske indrømmelser, selvom de får en anden udformning end partiets ønsker om en 28 års-regel og stop for ikke-vestlig indvandring.

Mens det sidste år nærmede sig absurd teater, da Liberal Alliances leder Anders Samuelsen klargjorde sit daværende promillepartis krav til finansloven, er situationen ændret fundamentalt i år. Selvom LA heller ikke i år skal levere de afgørende mandater, er partiets optræden i finanslovsforhandlinger nu alt andet end ligegyldig for regeringspartierne.

Ganske vist er finanslovsminister Claus Hjort Frederiksen (V) reelt sikret flertal med den sædvanlige partner, Dansk Folkeparti, samt den afhoppede konservative Per Ørum Jørgensen, der har meldt sig under korsets banner og nu repræsenterer Kristendemokraterne.

Per Ørum har klogt øjnet en chance for at profilere sit nye parti som socialt ansvarligt og forkæmper for Udkantsdanmark, og han har udvist en realistisk opfattelse af, hvad præcis èt mandat kan tillade sig at kræve.

Login