Familie-betalt buste af Svend Auken opstillet i Folketinget

BUSTE: Familien Auken måtte selv til lommerne for at sikre et varigt minde i folketingsbygningen for Svend Auken, der døde tidligere på året.

I går blev en buste af den afdøde socialdemokratiske politiker Svend Auken opstillet i Folketinget.

Ved præsentationen sagde Folketingets formand Thor Pedersen (V):

"Svends buste har nu fået sin rette plads, og vi kan alle glæde os over at tænke på, hvor tilfreds Svend ville have været med at vide, at han nu igen kan holde et vågent øje med os alle - og ikke mindst sit gamle højtelskede parti."

Busten er placeret i stueetagen under portrættet af den tidligere socialdemokratiske minister Frederik Borgbjerg og dermed tæt på Socialdemokraternes gruppeværelse.

Den er udført af skulptør Tina Maria Nielsen og blev doneret af Auken-familien til Folketinget i 2005 til brug for den dag, Svend Auken ikke længere var medlem af Folketinget.

Svend Auken nåede at blive næstformand i Folketinget og fagminister i flere S-ledede regeringer, men altså ikke formand eller statsminister, der sikrer et folketingsbetalt maleriportræt ophængt på Christiansborg.

I begivenheden deltog den tidligere S-formand og S-ministers enke og den nærmeste familie, S-formand Helle Thorning-Schmidt og andre repræsentanter for Socialdemokratiet samt Folketingets Præsidium.

Forrige artikel Thor Pedersen hjem fra Afghanistan Næste artikel Ny overvismand udpeget
#dkpol: Pludselig udnævnte Mette Frederiksen Kina som skurk

#dkpol: Pludselig udnævnte Mette Frederiksen Kina som skurk

Esben og Jakob ser på, hvilket slags parti Dansk Folkeparti egentlig er blevet under Morten Messerschmidts ledelse. De ser på de danske og europæiske perspektiver på Mette Frederiksens hårde kurs i Ukrainekrigen, hvor hun nu også inddrager Kina. Og så søsætter de et helt nyt debatkoncept i dkpol.