Når Løkke tryller med tallene

ANALYSE: Finansministeren måtte jonglere med tallene for at fastholde, at alle fortsat vil opleve skattelettelser til næste år.

"Regeringen vil stå vagt om de skattelettelser, der blev givet sidste år."

Dén sætning lød igen og igen under finansminister Lars Løkke Rasmussens (V) pressemøde tirsdag i sidste uge, hvor regeringens finanslovsforslag for 2009 blev fremlagt.

Det finanslovsforslag, der bl.a. indeholder en genindførelse af det såkaldte SP-bidrag på én pct. af lønnen for alle danskere på arbejdsmarkedet, og som derfor var blevet angrebet fra både højre og venstre for at være en udhuling af skattelettelserne, regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i efteråret 2007.

Login