Stauning fra demokrati til kaos

BAGGRUND: Thorvald Stauning kæmpede for demokrati, både i arbejderbevægelsen og i Danmark – men brugte selv udemokratiske metoder under besættelsen for at efterkomme tyskernes krav.

Det fortælles om Socialdemokratiets nuværende formand Helle Thorning-Schmidt, at der var visse dele af det socialdemokratiske tankegods, hun havde temmelig svært ved at forlige sig med, da hun blev partiets formand i 2005.

Ordene "demokratisk socialisme" faldt ikke helt let i munden på den unge og velklædte kvinde, der giftigt havde fået tilnavnet "Gucci-Helle", og det siges, at hendes faste støtte Henrik Sass Larsen ligefrem helt bogstaveligt måtte træne hende i at få ordene over sine læber.

Selv i dag er kombinationen af lige præcis de to ord umulige at komme uden om for den, der har ambitioner om at sætte sig i den socialdemokratiske formandsstol, og som gør sig forhåbninger om at fylde den lige så godt ud som sine magtfulde forgængere.

Login