Pind roser NA's udlændingepolitik

NYHED: Venstres udenrigsordfører Søren Pind siger, Ny Alliance går i den rigtige retning med forslaget om at lukke de offentlige kasser for udlændinge.

Der er gode takter i Ny Alliances forslag om at fjerne retten til offentlige ydelser for udenlandske statsborgere.

Det mener Venstres udenrigsordfører Søren Pind, der ser det som et skridt i retning af en "fornuftig integrations- og indvandringspolitik":

"Jeg tror, at hvis vi i morgen standsede alle offentlige ydelser til ikke-danske statsborgere, så ville man måske ligefrem se folk rejse fra Danmark - og det ville vende op og ned på den måde, vi betragter indvandrere i Danmark på," siger Søren Pind.

Login