Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon: Det mener jeg med konkurrencestaten

SVAR: Ifølge finansminister Bjarne Corydon refererer begrebet "konkurrencestaten" til den realitet, at stater i en stadig mere globaliseret økonomi agerer i konkurrence med andre stater om at sikre beskæftigelse, investeringer, vækst og velstand. Det kommer blandt andet til udtryk i regeringens satsninger på forskning, uddannelse og infrastruktur samt Vækstplan DK, reformerne af kontanthjælp, SU, skat, førtidspension og fleksjob samt folkeskolereformen.

Carsten Hansen: Allerede fine muligheder for demensboliger

SVAR: Dansk Folkeparti har foreslået, at der for fremtiden skal højde for boliger til demente i kommunale byggerier af ældreboliger. Men der er allerede gode muligheder for at sikre en hensigtsmæssig indretning af demensboliger, mener boligminister Carsten Hansen (S).

Corydon: Vi arbejder absolut for at mindske uligheden

SVAR: Den bedste vej ud af fattigdom går gennem uddannelse og beskæftigelse, mener finansminister Bjarne Corydon (S). Han mener netop, at regeringen hele vejen igennem har taget initiativer, som netop sigter på at understøtte dette.

Lidegaard giver svar om radon i boliger

SVAR: Dansk Folkeparti efterlyser bedre oplysning om radon i boliger. Ifølge klimaministeren sker der allerede meget på området. Blandt andet lancerede Energistyrelsen i januar 2012 hjemmesiden radonguiden.dk med henblik på at styrke indsatsen med at oplyse bygningsejerne om radon.

Statsministeren "går ud fra", at anmodninger om aktindsigt besvares hurtigst muligt

SVAR: Venstres Ellen Trane Nørby rettede i sidste måned en kraftig kritik af regeringens ledelse af ministerierne og styrelserne. V-profilen revsede blandt andet sager med mere end 2 måneders ventetid på svar om aktindsigt. Statsministeren svarer nu, at hun "naturligvis ud fra, at de enkelte ministerier altid bestræber sig på at besvare aktindsigtsanmodninger så hurtigt som muligt.".

Lidegaard forklarer løftebrudet om den grønne støtteordning

SVAR: Puljen til energirenoveringer af boliger blev annulleret som led i en generel sanering af erhvervsstøtteordningerne. Men regeringen har samtidig arbejdet for mange andre initiativer på området, forklarer klimaminister Martin Lidegaard (R).