Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

PCB-prisliste på vej

SVAR: Energistyrelsen vil primo 2014 udarbejde en oversigt over omkostningseksempler, som vil blive offentliggjort på www.pcb-guiden.dk. Ideen er, at bygherren på et oplyst grundlag skal kunne vurdere konkrete tilbud i forbindelse med en evt. PCB-renovering.

DF må vente på svar om nedrivningspulje og stormofre

SVAR: Dansk Folkeparti havde bedt boligministeren overveje, om nedrivningspuljen skal udvides til også at omfatte boliger, der er i risiko for stormflod. Erhvervs- og vækstministeren skal tages med på råd, og svaret lader fra boligministeren lader derfor vente på sig.

Sass Larsen foreslår udvidelse af stormflodsordning

SVAR: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har sendt et forslag til ændring af stormflodordningen i høring. Ændringen skal udvide ordningen til også at kunne betale erstatning for rimelige udgifter i forbindelse med genhusning, herunder opmagasinering og fraflytning i forbindelse med stormflod.

Hækkerup giver nyt svar om boligområde i Korsør

SVAR: Justitsminister Karen Hækkerup (S) holder nøje øje med problemerne i boligområdet på Motalavej i Korsør. Hun konstaterer samtidig, at der med flerårsaftalen for politiet 2012- 2015 er prioriteret ressourcer til en styrket politiindsats i de særligt udsatte boligområder, der er mest belastet af kriminalitet.

Hækkerup: Meget tilfreds med mere politi i Korsør

SVAR: Dansk Folkeparti beskriver ghettobebyggelsen på Motalavej i Korsør som et lovløst område. Ifølge justitsminister Karen Hækkerup (S) øger politiet nu fokus på området, hvilket ministeren er "meget tilfreds med".

Corydon udskyder svar om spindoktorers fratrædelsesforhold

SVAR: Finansministeren skulle til finansudvalget redegøre for de samlede udgifter til fratrædelsesgodtgørelser for de særlige rådgivere, der siden regeringens tiltrædelse har forladt deres stilling. Svaret lader dog vente på sig. Seneste melding fra ministeren hedder "hurtigst muligt efter nytår".

Hoteller kan konverteres til private ferieboliger

SVAR: Miljøministeren redegør her for mulighederne for at konvertere hoteller i landzone indenfor kystnærhedszonen til individuelt ejede ferieboliger. Hvis der er en særlig begrundelse for en ændret anvendelse af et hotel inden for kystnærhedszonen, vil det også være muligt at ændre anvendelsen, lyder det blandt andet i svaret.

Jelved redegør for statens tilgang til Christiania-bygninger

SVAR: Staten har ifølge kulturministeren allerede i 2011 indgået en aftale med Christiania, hvorefter nogle bygninger på det fredede fortidsminde skulle fjernes straks, Andre bygninger skal fjernes indenfor henholdsvis 10 og 30 år fra aftalens indgåelse, fortæller ministeren i et svar til Venstre.

Boligministeren vil ikke regne på bolig-retskrav

SVAR: Benny Engelbrecht (S) havde bedt boligministeren vurdere omfanget af de offentlige merudgifter ved at give boligløse, danske statsborgere et retskrav på en bolig inden for højst 3 måneder. Ministeren mener imidlertid ikke, at det er muligt at kvantificere, hvilke offentlige merudgifter et retskrav kan medføre. Han mener samtidig, at der er andre og mere effektive veje til at sikre, at også vanskeligt stillede personer på boligmarkedet har ”tag over hovedet”.