Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Brosbøl: Grundejere skal selv sikre kystbeskyttelse

SVAR: På Nordkysten kræver Kystdirektoratet sandfodring af private grundejere. Kysten er en erosionskyst, og det er op til den enkelte grundejer at sikre den tilstrækkelige kystbeskyttelse, lyder det i et svar fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

Regeringen vil flytte midler fra landbrugsstøtte til landdistrikter

SVAR: EU har åbnet for muligheden for at flytte op mod 15 procent af den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet. Regeringen har på den baggrund besluttet sig for en gradvis omlægning af landbrugsmidlerne frem mod 2020. Pengene skal bruges til at understøtte vækst, konkurrenceevne og udvikling inden for natur, miljø og økologi.

Boligministeren sætter ord på tryghedsplan

SVAR: Ifølge boligminister Carsten Hansen (S) har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter formuleret en samlet handleplan for tryghedsindsatsen i landets udsatte almene boligområder. Tryghedsplanen bygger videre på ministeriets tidligere aktiviteter og erfaringer med tryghedsområdet som eksempelvis afholdelsen af tre tryghedskonferencer i 2013

Corydon: Staten har ikke regnskab for headhunting

SVAR: Venstre havde bedt finansministeren redegøre for statens samlede årlige budget til headhuntning. Men ifølge ministeren omfatter den centrale regnskabsregistrering i staten ikke særskilt information om statens udgifter til headhunting. Finansministeriet er derfor ikke i besiddelse af data, der kan give et overblik over de statslige institutioners udgifter til headhunting.

Corydon svarer EL om forhøjet boligsikring

SVAR: Hvis beløbsgrænserne for boligsikring fra 2004 til 2014 havde fulgt lønudviklingen, ville de offentlige udgifter til boligsikring ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) have været ca. 270 mio. kr. højere i 2014.

Sass svarer om statens sociale klausuler

SVAR: Erhvervs- og vækstministeren Henrik Sass Larsen (S) redegør her for ”Følg eller forklar”-princippet, der indebærer, at statslige ordregivere skal anvende sociale klausuler om praktik- og uddannelsespladser eller forklare, hvorfor der ikke er gjort brug heraf.

Boligministeren: Her er hvad jeg har udført

SVAR: Enhedslisten har bedt boligminister Carsten Hansen (S) vurdere, hvilke punkter under hans samlede ressort, han har indfriet på nuværende tidspunkt. Læs ministerens udførlige svar her.

Engelbrecht vil ikke kommentere Grøndalsvænge-sag

SVAR: Skatteminister Benny Engelbrecht (S) vil ikke svare Venstre på, om der bør findes en løsning, sådan at borgere, der er havnet i en situation som den nuværende i andelsboligforeningen Grøndalsvænge, ikke skal betale for meget i boligskat. Han vil dog gerne svare om SKATs generelle arbejde på området.