Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Mangler data om nyudlån til boliger

SVAR:

Erhvervs- og vækstministeren oplyser Socialdemokratiet, at der ikke findes tilgængelige data, der gør det muligt at oplyse om antallet og beholdningen af nyudlån til finansiering af ejerboliger og erhvervsejendomme fordelt på sogneområder.

Minister: Det vil sænkning af rentefradraget betyde for boligejere

SVAR:

Skatteministeren oplyser bl.a., at en nedsættelse af rentefradraget til ca. 25 procent skønnes at svare til en gennemsnitlig reduktion på ca. 950 kr. pr. indbygger i hele landet. Reduktionen er mindst i Københavns Kommune (760 kr.) og størst i Stevns Kommune (1.270 kr.).

 

Minister: Spændende med EU-planer for tjenestepas for byggesektoren

SVAR:

Regeringens er indtil videre "overordnet positiv" over for et EU-forslag om et servicepas inden for byggesektoren. Det konkrete forslag til et servicepas forventes dog først fremlagt i december 2016. Den præcise udformning af servicepasset kendes derfor ikke endnu, forklarer erhvervs- og vækstministeren.

Støjberg: Sådan skal ændringer i lejeloven evalueres

SVAR:

Udlændinge-, integrations- og boligministeren gennemgår her, hvordan moderniseringen af lejelovgivningen skal evalueres. Evalueringen tager udgangspunkt i ti temaer, som beskrives nedenfor.

 

Minister: Ingen planer om at hjælpe borgere med boligudfordringer bedre

SVAR:

Regeringen har ikke planer om nye initiativer målrettet personer, der berøres af de nye kontanthjælpsregler. Det oplyser beskæftigelsesministeren på et spørgsmål om, hvorvidt regeringen planlægger yderligere initiativer til at hjælpe borgere, der ikke kan betale deres boligudgifter som følge af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Minister undgår svar om Natur- og Miljøklagenævnets sagsbehandlingstider

SVAR:

Liberal Alliance havde bedt miljø- og fødevareministeren forholde sig til, at Natur- og Miljøklagenævnet kan bruge op til 12 måneder på at sagsbehandle en indgivet klage. Ministeren nøjes med at konkludere, at det kan "være vanskeligt helt at undgå, at en udflytning af en statslig institution på kort sigt vil kunne medføre lidt længere sagsbehandlingstid".

Neergaard kigger på sagsbehandlingstider i forhold til boligstøtte

SVAR:

Udbetaling Danmark har for 2015 fastsat en sagsbehandlingsfrist på 13 uger for sagsbehandling af boligstøtteansøgninger, oplyser beskæftigelsesministeren. Han har bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som fører tilsyn med Udbetaling Danmark, om at indhente en aktuel status på sagbehandlingen.

Støjberg: Ingen kommuner må placere flygtninge i udsatte boligområder

SVAR:

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget havde bedt ministeren oplyse, hvilke kommuner, der har søgt og fået dispensation til at boligplacere flygtninge i udsatte boligområder. Det er imidlertid ikke muligt at få dispensation, hvorfor ansøgninger herom ikke kan imødekommes, oplyser Inger Støjberg.