Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Dybvad: I 2020 har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i landets huslejenævn været 163 dage

SVAR:

SAGSBEHANDLING: Boligministeren svarer Heidi Bank (V), at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i landets huslejenævn for sager registreret i perioden 1. januar 2020 – 1. december 2020 var 163 dage. I perioden 2016-2018 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 155 dage, og der har været stor variation i sagsbehandlingstiden på tværs af huslejenævnene. 

Dybvad: Regeringens ghettorepræsentanter afrapporterer hvert kvartal

SVAR:

UDSATTE BOLIGOMRÅDER: Boligministeren svarer sit udvalg, at regeringens ghettorepræsentanter afrapporterer mundtligt til boligministeren hvert kvartal, og at den primære arbejdsform indtil nu har været møder. Ghettorepræsentanterne har sideløbende afholdt møder med boligorganisationer, relevante ministre, offentlige institutioner og potentielle investorer.

Mogensen: Med undtagelse af Fanø Kommune har alle kommuner et hovedbibliotek

SVAR:

BIBLIOTEKER: Kulturministeren svarer Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), at der siden kommunalreformen har været 97 hovedbiblioteker i Danmark. Alle kommuner har et hovedbibliotek med undtagelse af Fanø Kommune, der har indgået betjeningsoverenskomst med Esbjerg Kommunes biblioteker. 

Dybvad: Vi har ikke godkendt en plan for genhusning af beboere i Mjølnerparken

SVAR:

MJØLNERPARKEN: Boligministeren svarer Søren Egge Rasmussen (EL), at en udviklingsplan kun indeholder overvejelser om genhusning, men at genhusning indgår ikke som faktor i godkendelsen af udviklingsplaner. Ministeriet har ikke godkendt en plan for genhusning af beboere i Mjølnerparken.