Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon har regnet på vækst i det offentlige forbrug

SVAR: Ifølge Økonomisk Redegørelse, december 2013 er det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) 503,4 mia. kr. i 2014. En stigning realt i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) på 100 mia. kr. i hhv. 2020 og 2025 sammenlignet med 2014 vil indebære en gennemsnitlig årlig realvækst på hhv. 3,1 pct. og 1,7 pct.

Corydon redegør for offentlige investeringer

SVAR: I de kommende år er der planlagt en række større offentlige investeringsprojekter. Det drejer sig bl.a. om Togfonden DK, Femern Bælt-forbindelsen, Metro Cityringen, Ny Sygehusstruktur osv. Hent Finansministerens redegørelse for de kommende år her.

Brosbøl henviser til lov om almene boliger

SVAR: By- og boligudvalget ville vide, om miljøministeren vil ændre planloven, så kommunerne i højere grad får mulighed for fx at stille krav om et vist antal boliger med lav husleje til private grundejere, der ønsker at bygge boliger. Miljøministeren henviser til Carsten Hansens besvarelse på spørgsmål nr. 2 og 3 ad L 128 - forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., der aktuelt behandles i Folketinget.

DF må vente på svar om flygtninges betydning for boligsøgende danskere

SVAR: Dansk Folkeparti havde bedt boligministeren oplyse, om antallet af asylansøgere, der får en opholdstilladelse, og som kommunerne efterfølgende skal finde bolig til, har konsekvenser for boligsøgende danskere. Ministeriet er stadig i gang med at indhente oplysninger, og DF må vente på ubestemt tid.

Boligministeren melder pas om skattestigning for landbrugsejere

SVAR: Venstre undrer sig over regeringens bosætningspolitik i landdistrikterne, når ejere af mindre landbrugsejendomme nu kan se frem til markant højere ejendomsskatter. Boligministeren sender spørgsmålet videre til skatteministeren, men konkluderer generelt, at regeringen er optaget af forholdene i landdistrikterne.

Boligministeren svarer i sag om EU-støtte til bryghus

SVAR: Med henvisning til Fyns Amts Avis den 20. januar 2014: ”Bryghus venter stadig på EU-støtte”, havde Venstre bedt boligministeren redegøre for sagen. Ifølge ministeren har NaturErhvervstyrelsen har behov for at indhente supplerende oplysninger. Disse har NaturErhvervstyrelsen modtaget den 17. januar 2014 .

Så meget bruger ministerierne på Kammeradvokaten

SVAR: 321,2 mio. kroner brugte ministerierne i alt på kammeradvokatens ydelser i 2012. Skatteministeriet topper listen med over en tredjedel af de samlede udgifter. Find alle tallene her.

PCB-prisliste på vej

SVAR: Energistyrelsen vil primo 2014 udarbejde en oversigt over omkostningseksempler, som vil blive offentliggjort på www.pcb-guiden.dk. Ideen er, at bygherren på et oplyst grundlag skal kunne vurdere konkrete tilbud i forbindelse med en evt. PCB-renovering.