Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister svarer vævende om boligskat

SVAR:

Konservative havde bedt skatteminister Karsten Lauritzen (V) svare på, om det er Venstres mål med en ny aftale om boligskat, at skatten ikke stiger. Ministeren nøjes med at konstatere, at regeringen vil forsøge at samle bred politisk opbakning til en ny aftale, som skal sikre "tryghed om ejendomsbeskatningen også i perioden efter 2020".

Hjort: Provenuet fra boligydelsespakken er væk

SVAR:

Den såkaldte boligydelsespakke er droppet, og det medfører ifølge finansministeren, at der indbudgetteres en negativ budgetregulering med et ændringsforslag til FFL16, som svarer til provenuet for boligydelsespakken.

Støjberg er ikke bekymret for stigende priser på lejeboliger

SVAR:

Liberal Alliance havde bedt udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) svare på, om det er i orden, at lejeboliger i den ældre boligmasse i Københavns centrum forsvinder, som følge af udbudspligten, mens de nye lejligheder, som bygges i periferien, er meget dyre at leje. "Set i en bredere sammenhæng finder jeg ikke, at en eller flere af disse aktuelt giver anledning til særlig bekymring," lyder det bl.a. fra ministeren. 

 

Støjberg: København tømmes ikke for lejeboliger

SVAR:

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) oplever ikke, at København i forbindelse med tilbudspligten ved handel med boligejendomme "tømmes for lejeboliger".

Støjberg: Skal ikke ændres på betingelser for ældreboliger

SVAR:

SF havde bedt udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) forklare, hvordan hun vil sikre, at landets hovedstad kan bygge 1.000 nye ældreboliger. Ifølge ministeren er de gældende rammebetingelser for byggeri af almene boliger er tilstrækkelige til at sikre et godt og rimeligt udbud af almene boliger, herunder også af ældre- og plejeboliger. 

Minister: Energikommissionens arbejde er ikke fastlagt

SVAR:

SF havde bedt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) svare på, om regeringen vil medtage bygninger og energieffektivitet i kommissorium for den kommende energikommission. Men ifølge ministeren er kommissionens arbejde ikke afsluttet endnu, ligesom det ikke er fastlagt, hvem der skal deltage i arbejdet.

Minister: Arbejder intensivt med nyt grundlag for grundskylden

SVAR:

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) forklarer, at et nyt og bedre ejendomsvurderingssystem er en af regeringens absolut højeste prioriteter, og at man er i fuld gang med arbejdet. Der er dog endnu ikke taget endelig stilling til alle detaljer i et nyt vurderingssystem. Han svarer i den sammenhæng Socialdemokraterne, at der i det fremadrettede system dog formentlig ikke kommer om en fast reduktion for støj.

 

Støjberg redegør for herreløs hus-politik

SVAR:

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) redegør her regeringens politik i forhold til antallet af de såkaldte herreløse huse, der står tomme, efter at ejeren er død.

 

Minister vil kigge på ny klageadgang til Kystdirektoratet

SVAR:

Sammenlægningen af Miljøministeriet og Fødevareministeriet giver ifølge minister Eva Kjer Hansen (V) anledning til at se på, hvilken klagestruktur som er mest hensigtsmæssigt i det nye ministerium. I den forbindelse vil hun se på, om det er hensigtsmæssigt, at klageadgangen på kystbeskyttelsesområdet skal overgå til Natur- og Miljøklagenævnet.

Minister: Private strandbredder er ikke mit bord

SVAR:

Enhedslisten vil have miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til at sikre, at kommunerne håndhæver offentlighedens ret til at færdes på private strandbredder langs hele Øresundskysten. Ministeren svarer, at hun ikke har mulighed for at pålægge de enkelte kommuner at gribe ind i de enkelte sager. Tilsyn med kommunerne foretages af Statsforvaltningen.