Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Lejere på øer diskrimineres ikke

SVAR:

Med henvisning til en konkret sag, bad Socialdemokratiet boligministeren vurdere, om det er rimeligt, at lejere på øer får afslag på retten til at besigtige et lejemål. I den aktuelle sag havde lejemålets beliggenhed på en ø imidlertid ikke noget med afgørelsen at gøre, oplyser ministeren. 

Støjberg: Følger sag om utryghedsskabende familie fra Vollsmose

SVAR:

Udlændinge-, integrations- og boligministeren vil afvente Landsrettens afgørelse i en sag fra Vollsmose, hvor det ikke var muligt at sætte en familie ud af sin bolig på trods af angreb på politiets patruljevogne. Derefter vil hun afgøre, hvorvidt dommen skal give anledning til en justering af regelsættet.

Minister svarer om mobiliteten på realkreditmarkedet

SVAR:

Meningen med Ekspertudvalget om gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet var ifølge erhvervs- og vækstministeren, at der blandt andet skulle skabes bedre overblik over mulighederne for at skifte realkreditinstitut. Det svarer han på spørgsmålet om, hvorvidt mobiliteten på realkreditmarkedet er for lav.

Minister: Spændende med EU-planer for tjenestepas for byggesektoren

SVAR:

Regeringens er indtil videre "overordnet positiv" over for et EU-forslag om et servicepas inden for byggesektoren. Det konkrete forslag til et servicepas forventes dog først fremlagt i december 2016. Den præcise udformning af servicepasset kendes derfor ikke endnu, forklarer erhvervs- og vækstministeren.

Minister undgår svar om Natur- og Miljøklagenævnets sagsbehandlingstider

SVAR:

Liberal Alliance havde bedt miljø- og fødevareministeren forholde sig til, at Natur- og Miljøklagenævnet kan bruge op til 12 måneder på at sagsbehandle en indgivet klage. Ministeren nøjes med at konkludere, at det kan "være vanskeligt helt at undgå, at en udflytning af en statslig institution på kort sigt vil kunne medføre lidt længere sagsbehandlingstid".

Neergaard kigger på sagsbehandlingstider i forhold til boligstøtte

SVAR:

Udbetaling Danmark har for 2015 fastsat en sagsbehandlingsfrist på 13 uger for sagsbehandling af boligstøtteansøgninger, oplyser beskæftigelsesministeren. Han har bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som fører tilsyn med Udbetaling Danmark, om at indhente en aktuel status på sagbehandlingen.