Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Carsten Hansen sætter ord på sit virke

SVAR: Min indsats består bla. i at synliggøre landdistrikternes potentiale inden for en række områder som blandt andet omfatter turisme, grøn energi, specialiserede fødevarer, mv. Jeg vil udbrede viden om lokalt forankrede projekter, der har givet vækst og beskæftigelse, så beboere, erhvervsfolk og ildsjæle fra andre landdistrikter kan blive inspireret til og vejledt om gennemførelse af lignende initiativer.

Statsministeren vil ikke svare på kritik af ministres svartider

SVAR: Jeg forstår spørgsmålet således, at det i lighed med spørgsmål nr. S 2497 og S 2498 fra samme spørger vedrører skatteministerens besvarelse af et antal § 20-spørgsmål. Jeg skal derfor, jf. Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1, anmode om, at spørgsmålet stilles til skatteministeren.

Möger affejer LA-spørgsmål om udlejningsejendomme

SVAR: Det er ikke hensyn som nævnt i spørgsmålet, der ligger bag, at investering i udlejningsejendomme er omfattet af beregningsgrundlaget for pengetankgrænsen på 50 pct. Der er primært tale om en værnsregel, som har til formål at forhindre, at pengetankreglen omgås ved, at likvider m.v. anbringes i udlejningsejendomme.

Carsten Hansen: Jeg har ikke flyttet nogen konference

SVAR: Jeg er bekendt med, at den tidligere regering havde planlagt at afholde en landdistriktskonference i Skærbæk i 2011, som blev aflyst på grund af valget. Det er ikke en beslutning, jeg har truffet.

Carsten Hansen: Jeg er på landet hver 5. arbejdsdag

SVAR: Det er højt prioriteret for mig, at komme rundt i landet for at møde borgere, politikere, frivillige fra lokale aktionsgrupper og andre, som bor i landdistrikterne. Det er bl.a. derfor, jeg cirka hver 5. arbejdsdag har været på besøg ude i landet, ligesom jeg jo i øvrigt afholder møder med kommuner, interesseorganisationer og andre, der interesserer sig for landdistriktsudvikling.

Sådan vil Carsten Hansen dæmme op for udsættelser

SVAR: Der lægges op til forsøg i tæt samarbejde med kommunen, så chancen for at hjælpen kommer tids nok, forbedres. Af satspuljen for 2012 er der således afsat yderligere 40 mio. kr. over 4 år til igangsættelse at endnu flere forsøg med personlige og opsøgende rådgivning for at hjælpe udsættelsestruede lejere.