Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Statsministeren kender kun til én nødløgn i centraladministrationen

SVAR: Venstre havde bedt statsministeren svare på, hvor mange gange medlemmer af centraladministrationen efter ministerens opfattelse har benyttet sig af nødløgne over for offentligheden og Folketinget. Statsministeren svarer, at hun kun bekendt med den, der er beskrevet i forhørsledelsens beretning af 2. maj 2014 om tidligere justitsminister Morten Bødskov (S).

Boligministeren svarer delvist om tinglysningsafgiften

SVAR: Dansk Folkeparti havde bedt boligministeren vurdere LO's forslag om en 3-årig suspension af stempel- og tinglysningsafgiften ved boligkøb i yderområder. Det konkrete spørgsmål sendes videre til skatteministeren, men han tilføjer alligevel, at der efter hans opfattelse er andre initiativer, som uden store provenumæssige konsekvenser kan gavne udviklingen på boligområdet i landdistrikterne.

Minister: Ekspropriering fungerer godt

SVAR: Venstre er ikke tilfreds med, at borgerne angiveligt ikke kan få svar på, hvornår deres hjem eksproprieres og til hvilken pris. Ifølge transportminister Magnus Heunicke (S) er de generelle rammer og processen omkring statslige ekspropriationer generelt velfungerende.

Carsten Hansen forsvarer nedrivningsregler

SVAR: Byfornyelsesloven giver blandt andet ejere af bygninger mulighed for at søge om tilskud til nedrivning af nedslidte bygninger. I tilfælde hvor huse f.eks. er blevet forladt og er så faldefærdige, at de skæmmer et helt lokalområde, giver lovgivningen ifølge boligministeren kommunerne en række gode værktøjer til at imødekomme de bygningsmæssige og boligsociale udfordringer.

Boligministeren: Sådan skal kommunerne behandle boligsøgende

SVAR: Boligsøgende, der på grund af reglerne om kombineret udlejning er blevet afvist fra en bolig, og som var registreret som boligsøgende i boligorganisationen, da man besluttede at bruge kombineret udlejning, skal anvises en anden passende bolig af kommunalbestyrelsen.

Østergaard: Derfor har SKAT egen definition af en landbrugsejendom

SVAR: Skatteminister Morten Østergaard (R) forklarer her, hvorfor der er forskel på definitionen af en landbrugsejendom i vurderingsloven og landbrugsloven. Det handler ikke overraskende om beskatningsmæssige forhold, forklarer ministeren blandt andet.

Østergaard: Forskel på definition af landbrugsejendom

SVAR: Ifølge skatteminister Morten Østergaard (R) er det ikke de samme hensyn, der ligger bag reglerne i henholdsvis vurderingsloven og landbrugsloven. Når ejendomme vurderes efter vurderingsloven, skal SKAT tage stilling til den enkelte ejendoms benyttelse, f.eks. om ejendommen kan anses for at være en landbrugsejendom (erhvervsejendom) eller et parcelhus.