Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon svarer på spørgsmål om regeringens regionalpolitik

SVAR: Væsentlige forhold vedrørende de enkelte ministeriers arbejde efter konkret vurdering koordineres i de faste regeringsudvalg. Denne koordinering omfatter også efter konkret vurdering spørgsmål vedrørende lokalisering af statslige arbejdspladser, herunder eventuel centralisering af statslige arbejdspladser.

Statsministeren undviger spørgsmål om "unødvendige samråd"

SVAR: Det er folketingsudvalg, der efter reglerne i Forretningsorden for Folketinget (FFO) §8, stk. 6 anmoder ministrene om at besvare spørgsmål i et samråd. Ministrene besvarer de nævnte spørgsmål, medmindre ministrene ”ikke ser sig i stand” hertil, jf. FFO § 8 stk. 6 sidste punktum.

Boligministeren tygger stadig på initiativer mod bolig-shopping i Vollsmose

SVAR: For at kunne afvise boligsøgende, der er blevet sat ud af en anden boligorganisation, kræver det - udover hjemmel til at afvise den boligsøgende, at de enkelte boligorganisationer i området har oplysninger om eventuelle udsættelser i de øvrige boligorganisationer. Der pågår derfor drøftelser med Justitsministeriet om hvilke muligheder, der er for at udveksle sådanne oplysninger.

Boligministeren svarer om paraboler i Vollsmose

SVAR: En stor del af beboerne i Vollsmose ønsker at modtage programmer, som pt. ikke tilbydes via kabelnettet. Dette medfører en øget opsætning af parabolantenner i Vollsmose. Der er ikke i forbindelse med etablering af kabelstik i lejlighederne i Vollsmose etableret et fællesanlæg, som gør området i stand til at modtage samtlige tænkelige kanaler gennem kabelnettet.

Auken svarer på spørgsmål om "VVM-regeljungle"

SVAR: Den netop afsluttede høring af bl.a. godkendelsesbekendtgørelsen har også dokumenteret et behov for vejledning på flere felter. En styrket vejledningsindsats vil lette virksomhedernes og myndighedernes forståelse af regelkomplekset, hvilket vil være med til at gøre sagsbehandlingen smidigere og hurtigere.

Sådan forventer Lidegaard, at byggekrav kan forenkles

SVAR: Blandt andet undtages en række ombygningsarbejder for kravet om byggetilladelse eller anmeldelse til kommunen. Herudover skal der ikke længere ske byggesagsbehandling af transportable konstruktioner på byggepladser. Endelig bliver reglerne om bygningens placering på grunden samt højde- og afstandsforhold omskrevet, så de bliver lettere at forstå og administrere efter.

Carsten Hansen kæmper for digital vækst

SVAR: Jeg samarbejder med erhvervs- og vækstministeren om at forbedre forsyningen af bredbånd til hele landet. Konkret har vore ministerier afdækket udfordringerne med udrulningen af bredbånd i landdistrikterne gennem en større analyse af situationen i otte udvalgte kommuner, herunder Svendborg. Dette er sket i regi af det strategiske arbejde for digital vækst, som hører under erhvervs- og vækstministeren.