Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Ellemann-Jensen oplyser om kystsikring på Sjællands nordkyst

SVAR:

Miljø- og fødevareministeren svarer Trine Torp (SF), at Kystdirektoratet har modtaget flere borgerklager over kystbeskyttelse etableret uden tilladelse på Sjællands nordkyst. Ved behandling af klagesagerne afklares det, om anlæggene er etableret uden tilladelse, og herefter tages initiativ til en lovliggørelse af forholdene.

Ole Birk: Danmark støtter delvist op om nordisk vedtagelse om fælles byggeregler - men ikke ordlyden i et og alt

SVAR:

Transport-, bygnings- og boligministeren svarer Bertel Haarder (V), at han gerne have set, at ordlyden i den fælles nordiske ministererklæring for byggeregler var ændret i en retning, så det fremgik, at vi tillige har fokus på EU-harmoniseringssporet på byggevareområdet. Danmark bakker op om nordisk samarbejde på byggeområdet og støtter delvist den fælles nordiske vedtagelse, men ikke vedtagelsens ordlyd i et og alt.

Høringssvar får ikke Støjberg til at ændre foreslåede skærpelser af boligkravet

SVAR:

Udlændinge- og integrationsministeren svarer Holger K. Nielsen (SF), at BL – Danmark Almene Boliger i sit høringssvar bl.a. har anført, at de foreslåede skærpelser af boligkravet kan modvirke, at ressourcestærke borgere flytter til udsatte boligområder, da de stilles ringere juridisk. Det må dog alt andet lige forventes, at de mest ressourcestærke ægtefællesammenførte i forvejen typisk vil bosætte sig uden for de boligområder, der optages på den nye liste. Det, der er anført i høringssvaret, kan efter ministerens opfattelse ikke føre til ændringer af de foreslåede skærpelser af boligkravet.