Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

V efterlyser hurtigere internet på Langeland

SPØRGSMÅL: Venstre vil have boligministeren til at forholde sig til, om udbredelse af hurtige bredbåndsløsninger er en afgørende forudsætning for udvikling af arbejdspladser, erhverv, vækst og bosætning på Langeland.

V beder om kommunekort

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oversende et kort, der viser bykommuner, mellemkommuner, landkommuner og yderkommuner i Danmark efter nye kriterier i landdistriktsprogrammet for 2014-2020.

EL: Hvor vil regeringen spare?

SPØRGSMÅL: Enhedslisten vil have redegjort for de 2015-besparelser, regeringen har lagt op til i forbindelse med årets finanslovsforhandlinger.

EL vil have styr på By & Havns langtidsbudget

SPØRGSMÅL: Enhedslisten beder transportministeren fremsende et revideret langtidsbudget for By & Havn, hvor den øgede gældsætning i principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen er indarbejdet.

Boligministeren skal redegøre for LAG-organisationen

SPØRGSMÅL: Boligminister Carsten Hansen (S) skal til boligudvalget forklare, hvornår den endelige LAG-organisation, herunder organiseringen, administration og sagsbehandling på centralt niveau samt regler og vejledninger m.m., er endelig fastlagt.

LA beder om totaloversigt over offentlig forbrugsvækst

SPØRGSMÅL: Liberal Alliance beder finansministeren redegøre for regeringens planlagte forbrugsvækst i den offentlige sektor frem mod år 2020, herunder fortælle hvor mange ekstra penge regeringen agter at bruge i kroner og øre på hvilke forbrugsområder.

Socialdemokrat vil regne på miljørigtige energileverancer fra fjernvarme

SPØRGSMÅL: Benny Engelbrecht (S) beder klimaministeren vurdere, hvad det vil koste i mia. kr., hvis borgere, uden mulighed for at tilslutte sig de billigere og mere miljørigtige energileverancer fra fjernvarme eller naturgas, skal friholdes for stigninger i de energiafgifter, som er aftalt i forbindelse med regeringens energiforlig.